Sommerskole vil have fat i de unge: Klar med e-sport og vildmarkstur

I de seneste fem år har Bakkelandets Friskole haft sommerskole for ferieramte børn. Her kan de prøve forskellige aktiviteter lige fra sværdkamp og madlavning til model for en dag, keminørd og meget mere. Arkivfoto: Lars Juul

Sommerskole vil have fat i de unge: Klar med e-sport og vildmarkstur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Bakkelandets Friskole er atter klar til sommerskole i uge 27 for ferieramte børn. I år er der flere nye tiltag i programmet.

Nimdrup: Selvom man ikke skal ændre på en succes, så har Bakkelandets Friskole i år valgt at gøre netop det. Der er således flere nye tiltag på vej, når friskolen i uge 27 holder sin sommerskole, som i de seneste fem år har tiltrukket op til 150 ferieglade børn.

Det er en gruppe frivillige forældre i det såkaldte sommerskoleudvalg, som har sat programmet sammen for børn fra 0.-9. klasse, og det byder på flere ny tiltag, som især skal prøve at lokke de ældre skolebørn med i sommerskole.

- Det er sjette gang, at der er sommerskole i år, og det har været en succes hvert år. I år er der den drejning, at der er flere ting, som er tiltænkt de unge. Der vil således være e-sport, hvor der kommer en gæstelærer på, og der vil også være "Ung i vildmarken" med en overnatning ude i det fri, hvor vinderen af "Alene i vildmarken" på DR, Lars Nyhuus Henriksen, vil være naturguiden, fortæller Jens Erik Skals, skoleleder på Bakkelandets Friskole.

Tidligere har vi jo satset meget på børn fra 0.-3.-klasse, og det var derfor også den gruppe børn, vi så. Nu håber vi så, at de større børn har lyst til at komme i sommerskole, når der er flere tilbud, som henvender sig til dem.
Jens Erik Skals, skoleleder Bakkelandets Friskole

Cirkus kommer forbi

Det store trækplaster bliver dog igen i år Cirkus Krone, som kommer forbi en hel dag og lærer børnene forskellige cirkusnumre, men ellers byder sommerskolen også på en nyhed med en dag med fodboldskole.

- Det er en gruppe forældre, som tilbyder at træne børnene en enkelt dag. Det er også et tilbud, som måske de unge kunne have interesse i. Tidligere har vi jo satset meget på børn fra 0.-3.-klasse, og det var derfor også den gruppe børn, vi så. Nu håber vi så, at de større børn har lyst til at komme i sommerskole, når der er flere tilbud, som henvender sig til dem, siger Jens Erik Skals.

Kendte tilbud

Skolelederen understreger dog, at der også bliver masser af tiltag til de yngste børn, ligesom der også vil være det mere kendte tilbud som bagning, ung mad, parkour, dans, sang og gamerdag.

- Et af de store hit er altid "model for dag", og det vil vi også have på programmet i år. Her kommer der en frisør forbi og sætter hår, og derefter får de taget billeder. Det er især pigerne, som synes, det er sjovt, fortæller Jens Erik Skals.

Sommerskole vil have fat i de unge: Klar med e-sport og vildmarkstur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce