Sommeranbefaling: Oplev historiens vingesus i Gl. Rye

Lyngbakkerne midt i Gl. Rye danner et godt udgangspunkt for en vandretur, og der er ikke langt til destinationer som Sankt Sørens Kirke og den gamle mølle. Foto: Peter Hald

Sommeranbefaling: Oplev historiens vingesus i Gl. Rye

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Øst, vest - hjemme bedst. Sådan lyder et gammelt ordsprog, som nok stammer fra den tid, da vi stadig gik med halm i træskoene, og hvor de færreste tog på rejser i udlandet. Nu om dage er man nærmest håbløst umoderne, hvis man ikke har været på en fancy rejse til en eksotisk destination.

Indrømmet... jeg er lidt umoderne, og jeg er også noget af en hjemmefødning, så selv om det er sjovt at rejse, har jeg det fint med at holde ferie derhjemme.

Men nu er jeg også i en situation, hvor jeg med god ret kan prale skamløst af min hjemby Gl. Rye. Det er et sted, som jeg varmt kan anbefale andre at besøge.

Overfladisk betragtet er Gl. Rye bare en bette landsby som så mange andre i Danmark. Ifølge den seneste opgørelse bor der kun 1561 personer i den lille by, der ligger et stenkast fra Himmelbjerget.

Apropos Himmelbjerget, er det netop et eksempel på, at der er noget særligt ved Gl. Rye. Byens klejne størrelse til trods er den spækket med seværdigheder.

På en bakketop ligger byens gamle vindmølle, der er fornemt renoveret, og hvor der også er et museum tilknyttet. Tæt på møllen ligger Sankt Sørens Kirke, der har en særlig plads i danmarkshistorien. Kirken dannede nemlig ramme om kongevalget i 1534, da den jyske adel valgte Christian 3. til Danmarks konge. Kongevalget førte til reformationen og den katolske kirkes fald i Danmark - og var også indledningen til den borgerkrig, der kaldes "Grevens fejde".

Disse historiske kendsgerninger lokker en hel del turister til byen, og mange af dem finder vej til Lyng Dal Hotel og Restaurant - et spisested, der kan anbefales. Der er også en velforsynet Dagli'Brugs, hvis man har behov for forsyninger.

Midt i byen ligger der en samling lyngbakker, der er velegnede til en vandretur. Den højeste bakke med det besynderlige navn Musebakke har en storslået udsigt, hvor man i det fjerne kan se Mossø. Når man står deroppe og skuer ud over landskabet, er det ikke svært at føle sig hensat til middelalderen, hvor konger kæmpede, og hvor man stadig henrettede folk på Galgebakken i nærheden. Det gør vi så ikke længere, så Gl. Rye er ikke så farligt et sted, som det var engang.

Peter Hald
Peter Hald

Sommeranbefaling: Oplev historiens vingesus i Gl. Rye

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce