Skoleleder efter forsøg med talenthold: En succes på alle parameter

William, Jarl og Kasja fra Nim Skole var tre af 12 elever, som lavede et fire kilometer langt skolespor igennem Nim Skov, hvor man bliver klogere på de lokale mindemærker og spor. Skolesporet, som var en del af talentforløbet, vandt i foråret DM i skills i innovation. Arkivfoto: Lars Juul

Skoleleder efter forsøg med talenthold: En succes på alle parameter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Siden sidste sommer har Nim Skole kørt med særlige skills-hold for talentfulde elever. Den ekstra indsats har løftet elevernes evne til at tilegne sig ny viden og øget deres selvstændighed, mener skoleleder Lars Svendsen.

Nim: - En ubetinget succes på alle parameter.

Så kort sammenfatter skolelederen på Nim Skole, Lars Svendsen, sit syn på det forløb for særlige talentfulde elever, som skolen lancerede efter sommerferien sidste år.

Her blev Nim Skole sammen med 49 andre skoler valgt til at deltage i et forsøg med kortere skoledage for til gengæld at benytte de ekstra lærertimer på tiltag, der skal forbedre undervisningen.

På Nim Skole valgte man at bruge de ekstra lærerkræfter på et særligt tiltag for de fagligt stærke elever i mellemtrinnet fra 4. til 6. klasse med den begrundelse, at denne gruppe elever ikke havde fået så meget opmærksomhed tidligere.

Skolen valgte derfor at oprette et talentforløb på tværs af klasserne i mellemtrinet, hvor de i en lektion fire dage om ugen blandt andet skulle arbejde med emner som innovation og digital dannelse, men der var også plads til mere kreative tiltag som billedkunst og dannelsen af et nyt skolespor gennem Nim Skov til Underup Kirke, hvor man gennem sporet blev klogere på den lokale historie.

- Skills-holdet med skolesporet endte med at vokse lidt mere end forventet, og det endte med, at eleverne vandt DM i Skills i innovation, siger Lars Svendsen.

De har rykket sig på den måde, som de tilegner viden på, og de er blevet mere selvstændige. De børn, som har deltaget, er blevet boostet på selvværdet på rigtig mange parametre.
Lars Svendsen, skoleleder på Nim Skole
Ifølge skoleleder Lars Svendsen skal Nim Skole i fremtiden bibeholde bevidstheden omkring de dygtigste elever, så alle elever kan blive så dygtige, som de kan. Arkivfoto: Morten Pape
Ifølge skoleleder Lars Svendsen skal Nim Skole i fremtiden bibeholde bevidstheden omkring de dygtigste elever, så alle elever kan blive så dygtige, som de kan. Arkivfoto: Morten Pape

Rugekasse for læring

De nye talenthold har betydet, at skolen har fået ekstra tid til at eksperimentere med forskellige undervisningsformer, og det har været en udfordring for både elever og for lærere.

- Vi havde nogle børn, som ikke var så fagligt udfordret, som fik lov til at stå på tå og blive udfordret lidt. Det er også en god rugekasse som tilgang til læring, som børnene kan tage med over i klasserne, og som vi arbejder på, at også lærerne kan tage med over i de almindelige klasser. Det handler meget om, at vi tager udgangspunkt i konkrete problemer og prøver at løse dem, siger Lars Svendsen.

Får boostet selvværdet

I alt har cirka 30 af skolens 170 elever deltaget på skills-holdene, og det har rykket eleverne både fagligt og personligt, mener skolelederen.

- De har rykket sig på den måde, som de tilegner viden på, og de er blevet mere selvstændige. De børn, som har deltaget, er blevet boostet på selvværdet på rigtig mange parametre. Vi har f.eks. en pensionistforening, som gerne vil ud at gå på skolesporet, og de har bedt om nogle guider. Vi sender så bare tre af børnene afsted. De har stoffet under huden, og vi tror på, at de kan. De tror også selv, at de kan mestre situationen, så det synes jeg er ret sejt af nogle børn i 5. og 6. klasse, siger Lars Svendsen.

Flere skal på talentforløb

Som en ekstra gevinst har skolen også fået nogle systematikker omkring de dygtigste elever, som den ikke havde før.

- Vi har længe haft systematikker omkring de svageste børn, men nu har vi de samme systematikker omkring de fagligt stærke børn. Den bevidsthed om, at vi også skal huske de dygtigste børn, skal vi beholde.

Forløbet med talentholdene kører foreløbig i yderligere to år, og ambitionen for næste år er at udbrede skills-holdene til flere af skolens elever.

- Det er måske ikke alle, der kan deltage på et skillshold, man mange kan. Vi skal derfor brede det ud til en større målgruppe, så vi skal se på kompetence bredere, end vi gør nu, siger Lars Svendsen.

Skoleleder efter forsøg med talenthold: En succes på alle parameter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce