Samlers største ønske: Mine oldtidsfund kunne blive en unik turistattraktion

Denne impornerede stødtand fra en elefant, viser lidt om, hvor store urtidens elefanter var. Stødtanden stammer fra Thailand og menes at være cirka én million år gammel. Foto: Morten Pape

Samlers største ønske: Mine oldtidsfund kunne blive en unik turistattraktion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den store samling af nogle af verdens ældste fossiler bør ikke forsvinde ud på private hænder, men bør komme på et museum i Danmark eller udlandet. Poul Skov Christensen forsøger derfor at finde interesserede arvtagere.

Ring: - Det er egentlig forkert, at en så unik samling bare ligger hos mig. Nu er jeg blevet 72 år, og min største drøm er, at min samling kommer på et museum.

Sådan lyder det fra Poul Skov Christensen, når talen falder på, hvad han ønsker for sin unikke samling af nogle af verdens ældste fossiler. Han har selv i flere år forsøgt at finde et museum, der kunne være interesseret i at overtage den store samling af dyrefossiler, som han selv har samlet på sine mange rejser gennem 30 år til Asien og Afrika.

- Jeg har haft besøg af direktøren af Randers Regnskov, og han sagde, at han aldrig havde set en så stor privat samling før. Her kan man gå igennem mange forskellige geologiske perioder, og man kan se, hvordan dyrelivet har udviklet sig over millioner af år.

- Min største drøm er, at der blev bygget et museum med min samling, og her vil man kunne følge med i de væsentligste perioder lige fra juratiden, kridttiden og istiden og blive klogere på, hvordan livet har udviklet sig.

- Jeg tror virkelig, det kunne blive en helt unik turistattraktion, som man ikke har set magen til i Danmark eller i Europa for den sags skyld. Gymnasieelever ville også kunne bruge udstillingen i forbindelse med deres undervisning, men indtil nu er der ingen, der står klar til at overtage samlingen, siger Poul Skov Christensen.

Sælger ud af fossiler

Han har selv talt med arkæologer om sin idé, men de har jo ingen penge, som han siger. Derudover har han været i kontakt med Moesgård Museum, Knuthenborg og Naturhistorisk Museum, men indtil videre uden held.

- Jeg forsøger stadig, og om samlingen ender i Danmark eller i Holland eller Tyskland er for så vidt lige meget for mig. Det, der sker i øjeblikket er, at jeg går og sælger ud af samlingen, og det er egentlig en skam, for det er vores allesammens forhistorie, siger Poul Skov Christensen.

Samlers største ønske: Mine oldtidsfund kunne blive en unik turistattraktion

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce