Salmesangs-boom: Flere sangglade babyer i Brædstrup

Også de allermindste kan have glæde af salmesang, og nu udvider Brædstrup Kirke mulighederne for at deltage i babysalmesang. Arkivfoto

Salmesangs-boom: Flere sangglade babyer i Brædstrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Stor interesse for at gå til babysalmesang i Brædstrup Kirke. Nu oprettes der et ekstra hold.

Brædstrup: Det er bestemt ikke noget særsyn at møde en far eller en mor med barnevogn på gaden i Brædstrup. Der bliver født mange små nye medborgere i området, og en del af dem får en musikalsk start på livet.

Blandt de nybagte forældre er der stor interesse for at deltage i babysalmesang i Brædstrup Kirke, og interessen er faktisk så stor, at der nu bliver oprettet et ekstra hold. Derfor er der nu både et fuldtegnet hold, der begynder 19. februar - samt et ekstra nyt hold, der begynder 11. april.

Det er komponist, forfatter og musikunderviser Tine Mynster, der står for babysalmesangen i Brædstrup, og hun har stor erfaring med at skabe musikglæde hos de yngste.

Samvær og hygge

Babysalmesang handler selvfølgelig om at synge udvalgte salmer og sange, men det handler også om at stimulere børnenes sanser ved at opleve kirkerummet og orglet.

- Selv de helt små babyer vil hurtigt kunne genkende melodier, som lagrer sig til gavn og glæde resten af livet. Samtidig er babysalmesangen også en god mulighed for at skabe nærvær med de små og netværk med andre nybagte forældre, lyder det i en pressemeddelelse fra kirkekontoret.

Babysalmesang er for babyer på 0-12 måneder og deres medfølgende forælder, og det er gratis at deltage.

Hvis man er interesseret i en plads på det nyoprettede ekstra hold med opstart i april, skal man henvende sig til kirkekontoret i Brædstrup på braedstrup.sogn@km.dk eller tlf. 75 75 37 24

Salmesangs-boom: Flere sangglade babyer i Brædstrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce