Sæsonstart: Stjernholm gør klar til valborgsaften

Et velkendt syn - valborgaften på Stjernholm. Datoen er 30. april. Arkivfoto

Sæsonstart: Stjernholm gør klar til valborgsaften

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gårdmuseum er klar til en ny sæson med mange velkendte arrangementer.

Nim: Gårdmuseet Stjernholm i Nim åbner traditionen tro sæsonen tirsdag 30. april, når de nye udstillinger står klar. Den 30. april er en ganske særlig dag, da Stjernholm arrangerer valborgsaften med bål og tale, der i år holdes af sognepræst Lone Buhl fra Østbirk.

Museet åbner klokken 19, og bålet tændes klokken 20.

Folkene bag Stjernholm har gjort nye udstillinger parat. Der udstilles ting og sager fra fordums tider, og der vil være alt lige fra pyntehåndklæder til værktøj fra byggepladser. Man kan også se gamle fotografi-apparater og album, Kolleruphus donationer, fossiler, symaskiner, dukkehuse, børnespil, lertøj og meget mere.

Museets skoletjeneste er et af de faste programpunkter på Stjernholm. Her kan skoleelever opleve og deltage i forskellige gøremål som i gamle dage. I år tilbyder man også, at lave julearrangementer i uge 48 og 49.

Sommerens udstilling i cafeen er med værker af kunstneren Erling Christensen.

Valborgsaften
  • Valborgsaften - på tysk Walpurgisnacht - er aftenen før 1. maj (valborgsdag), og navnet henviser til den engelske nonne Sankt Walpurga, der døde i år 779. Navnet er fordansket til Valborg fra tysk Walburga,
  • På valborgsaften skal man ifølge gammel folketro passe på ikke at blive overlistet af de underjordiske kræfter - det gjorde man blandt andet ved at tænde bål på højene.
  • Nogle steder brugte man også denne aften til at opstille majstangen, en høj mast pyntet med kranse, frisk bøgeløv og farvede bånd, som symbol på sommerens frugtbarhed.
  • Traditionerne går tilbage til førkristen tid, hvor både de keltiske og germanske folk fejrede overgangen mellem vinter og sommer på denne aften.


Kilde: Wikipedia

Stort program

Og programmet er klar. Man kan opleve følgende:

Søndag den 2. juni er der Havens dag, hvor man kan se en gammel landbohave under forandring. Der vil være salg af planter og ting til haven m.m., man kan høre om anvendelse af havens krydderurter og få spændende smagsprøver.

Søndag 30. juni er der dans fra kl. 13 til 16. Her får Stjernholm besøg af de fantastiske Silkeborg Morris Men, som vil underholde med gamle engelske danse.

Søndag den 14. juli holdes der friluftgudstjeneste ved sognepræst Peter Lynggaard Uth fra Nim.

Søndag den 18. august har Stjernholm det helt store "levendegørelses"-arrangement, hvor der er stor aktivitet på hele museet

Søndag den 29.september er traditionen tro den "store æbledag".

Programmet for 2019 slutter søndag den 23. og 24. november med Museumsjul, hvor julestemningen er i højsædet, og hvor der er mange boder.

Sæsonstart: Stjernholm gør klar til valborgsaften

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce