Reservationer vælter ind: Byens nye restaurant står klar i det gamle posthus

Betina Heimann står fra lørdag klar til at tage imod husets gæster i Restaurant Det Gamle Posthus på Jernbanegade 1 midt i Brædstrup. Her får restauranten plads ved et kommende banetorv, der bliver et nyt centrum i byen. Foto: Henrik Sandvad

Reservationer vælter ind: Byens nye restaurant står klar i det gamle posthus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selvom håndværkerne ikke har forladt bygningen, og næppe gør det foreløbig, står Brædstrups nye spisested klar til at slå dørene op på lørdag. Holdet bag mærker en stor lokal opbakning.

Brædstrup: - Det er stadig lidt rodet, og vores lageropbevaring er helt skør, siger Betina Heimann med et grin, mens hun sætter et par store papkasser til side.

De fire nye restaurantlejere, Tommy Pedersen, Betina Heimann samt Knud og Jonna Plougmann Rishøj, har i det seneste par uger arbejdet 12-15 timer om dagen for at blive færdige med at indrette Brædstrups nye spisested Restaurant Det Gamle Posthus.

Endnu er håndværkerne langt fra færdige med hele bygningen. Således når restaurantens kælder med personalerum, toilet, lager og kontor ikke at blive færdige til åbningen lørdag 1. juni. Der skal også etableres lejligheder på førstesalen, men de problemer overvinder holdet bag restauranten nok, lyder det fra restaurantens tjener.

- Det går nok, at kælderen ikke når at blive klar. Det er ikke så vigtigt. I mellemtiden løser vi opbevaringen på andre måder - både hos os privat eller i restauranten eller i containere uden for. Det vigtigste er, at vi snart åbner, og vi kan tage imod vores gæster i nogle virkelige smukke og hyggelige lokaler, siger Betina Heimann, mens hun viser rundt i restauranten.

Vi er faktisk slet ikke nervøse for, hvordan det skal gå, for vi har mødt en utrolig stor opbakning i Brædstrup.
Betina Heimann, tjener
Det har været en lang proces og kostet mange timer, men nu er alt også klar til de første gæster, lyder det fra Betina Heimann. Foto: Henrik Sandvad
Det har været en lang proces og kostet mange timer, men nu er alt også klar til de første gæster, lyder det fra Betina Heimann. Foto: Henrik Sandvad

Bygget til restaurant

Normalt operer restaurantsfolk i etablerede bygninger oftest med en gammel historie. Selvom Restaurant Det Gamle Posthus også hører hjemme i en historisk bygning, er lokalerne helt nye, og også restaurantlejerne har fået lov til at påvirke indretningen.

- Det her lokale er virkelig bygget til en restaurant, og det skylder vi i høj grad Peter og Helle Pørtner (udlejerne af restauranten, red.) en stor tak for. Når vi har bedt om akustiklofter for at sikre et godt lydniveau i lokalet, har vi fået det. Når vi har bedt om udsugning, har vi fået det.

- I mange restauranter kan folk ikke sidde ved vinduerne om vinteren på grund af træk, men de problemer har vi ikke her. Så det er virkelige nogle lækre lokaler, vi har fået. Selve huset er også bare blevet utroligt smuk, så vi kan kun glæde os til at tage det i brug, siger Betina Heimann.

Stor opbakning

Holdet bag byens nye restaurant har brugt de seneste uger til at sikre sig alle de ting, som hører til, for at en restaurant kan køre. Mange af tingene er også købt lokalt blandt andet hos Fru Skov samt vin fra Propperiet og whisky fra Water of Live i Brædstrup. Det har været vigtig for restaurantlejere at handle lokalt. Til gengæld har de også mødt en stor lokal opbakning til deres nye restaurant.

- Vi er faktisk slet ikke nervøse for, hvordan det skal gå, for vi har mødt en utrolig stor opbakning her i Brædstrup. Vi har allerede reservationer til frokost og til om aftenen på åbningsdagen, og vi har reservationer i det meste af juni, så vi kommer ikke til at kede os. Det giver os en tro på, at tingene nok skal gå - for vi er jo ikke i tvivl om, at vi godt kan det med at styre en restaurant, siger Betina Heimann.

Vild drøm

For at skabe interesse om byens nye spisested har Restaurant Det Gamle Posthus også kørt en Facebook-konkurrence, hvor cirka 200 meldte sig til.

- Det vidner lidt omkring byens opbakning. Der kommer også mange forbi, der gerne vil se huset, hvilket de selvfølgelig gerne må. Samtidig har vi også solgt mange gavekort, selvom vi ikke er åbnet endnu. Det synes jeg selv, er ret vildt, lyder det fra restaurantens tjener.

Nu ser hun og resten af holdet bag restauranten bare frem til, at det kan blive lørdag, og de første gæster kan komme til spisning.

- Det er en drøm for os alle at prøve at have vores eget sted, og det sker lige om lidt. Det er vildt at tænke på, men vi glæder os. Det kan kun blive godt, siger Betina Heimann.

Reservationer vælter ind: Byens nye restaurant står klar i det gamle posthus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce