Populære foredrag om naturvidenskab fortsætter i Voervadsbro

Naturvidenskabelige foredrag har været et rent tilløbsstykke i Voervadsbro, efter en gruppe frivillige begyndte med live streamning fra Åbent Universitet i Aarhus i Det Lille Røgeri. Nu er gruppen klar til en ny sæson. Privatfoto

Populære foredrag om naturvidenskab fortsætter i Voervadsbro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naturvidenskab er blevet populært i Voervadsbro efter en succesfuld foredragsrække i foråret. Nu prøver gruppen bag foredragene igen, og første emne er ølbrygning med mulighed for smagsprøver.

Voervadsbro: I foråret startede en gruppe frivillige fra Voervadsbro med foredrag via live-streaming fra Aarhus Universitet. Det skulle vise sig at blive et tilløbsstykke, ingen af de frivillige havde drømt om.

Nu ser gruppen frem til en ny række foredrag hen over efteråret. Voervadsbro er dermed igen på listen over de mere end 100 danske byer, som arrangerer foredrag, som bliver sendt live fra Søauditorierne i Aarhus.

Ud over emnet om ølbrygning rummer efterårets foredragsrække emner om kvantefysik, de indre billioner af bakterier, dræbermolekyler, aldring, vulkaner og antistoffer. Passionerede forskere fortæller om de seneste landvindinger inden for netop deres felt.

Et tilløbsstykke

Det er med stor spænding Mikael Leth Jensen, som er en af arrangørerne fra Voervadsbro, ser frem mod den kommende sæson. Foråret gav næsten fulde huse, og buffeten før foredragene var også ganske godt besøgt.

- Da vi startede op i foråret, talte vi om, at hvis der i gennemsnit kom 25 pr. foredrag, ville vi være godt tilfredse, men det viste sig at være et rent tilløbsstykke. Vi har vel i gennemsnit været 75-80 stykker. Foredragene er gratis, og derfor har vi ikke et nøjagtigt antal på deltagerne, men vi har hidtil kunnet finde stole til alle, fortæller Mikael Leth Jensen.

Ølsmagning

En undtagelse fra gratisprincippet er det første foredrag, hvor det koster 30 kr. at være med i ølsmagningen. Vil man blot høre foredraget, er det fortsat gratis.

- Ølbrygning, som er emnet til første foredrag, har nok ret bred appel, så her kan vi måske for første gang få pladsproblemer. Vi har på forhånd bestilt 80 sæt med smagsprøver, som sælges ved indgangen efter "først til mølle princippet", så det gælder om at komme tidligt. Man kan nemlig ikke forudbestille, siger Mikael Leth Jensen.

Ligesom i foråret lægger det lille røgeri omkostningsfrit lokaler til foredragene, og før foredragene vil der være mulighed for at købe en let anretning.

Foredraget begynder kl. 18.45. Der er fælles spisning kl. 17.30, og her sker tilmelding direkte til Det lille Røgeri.

Populære foredrag om naturvidenskab fortsætter i Voervadsbro

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce