Populær gårdbutik lukker efter 16 år: Konkurrencen fra nettet er blevet for hård

Lene Petersen lukker sin gårdbutik, når varelageret er tømt eller senest i udgangen af august. Arkivfoto

Populær gårdbutik lukker efter 16 år: Konkurrencen fra nettet er blevet for hård

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gårdbutikken Katrinelund ved Vinding har solgt garn og kunsthåndværk igennem 16 år, men nu vælger ejeren Lene Petersen at sige stop. Konkurrencen fra internettet er blevet for hård.

Vinding: I 2015 var Gårdbutikken Katrinelund ved Vinding med i finalen i ugebladet Hendes Verden om at blive Danmarks dejligste garnbutik, men senest ved udgangen fra august er det slut med at købe garn eller andre hobbyartikler. Butikkens indehaver, 60-årige Lene Petersen, har nemlig valgt at holde sidste arbejdsdag efter 16 år.

- Beslutningen har været et par år undervejs, og den skyldes primært, at konkurrencen fra internettet er blevet for hård. Nu har jeg selv butik og webshop, men jeg gider ikke den kamp, hvor man skal underbyde hinanden hele tiden. Det kan man ikke leve af i længden, og nu er jeg nået til et punkt, hvor nok er nok, siger Lene Petersen.

Jeg gider ikke den kamp, hvor man skal underbyde hinanden hele tiden. Det kan man ikke leve af i længden, og nu er jeg nået til et punkt, hvor nok er nok.
Lene Petersen, indehaver af Gårdbutikken Katrinelund
Gårdbutikken Katrinelund er først og fremmest en garnbutik med et stort udvalg af garn i uld, silke, bomuld og hør. Ved siden af butikken har Lene Petersen også haft webshop og givet kurser og undervisning i strik og håndarbejde. Arkivfoto
Gårdbutikken Katrinelund er først og fremmest en garnbutik med et stort udvalg af garn i uld, silke, bomuld og hør. Ved siden af butikken har Lene Petersen også haft webshop og givet kurser og undervisning i strik og håndarbejde. Arkivfoto

Vil savne kunderne

Ud over gårdbutikken og webshoppen har Lene Petersen givet kurser og undervisning inden for strik og håndarbejde, men alt dette bliver også afviklet i forbindelse med lukningen af Gårdbutikken Katrinelund.

- Det er selvfølgelig med et stik i hjertet, for jeg har virkelig elsket kontakten med mine kunder og det at give dem en god vejledning, men det har alligevel ikke kunnet opveje den økonomiske del af det. Så nu er mit fokus på at få lukket det hele så ordentligt som muligt, og så ser jeg frem til, at jeg ikke er så bundet af en butik i fremtiden. I årenes løb har jeg deltaget i en del messer, så jeg glæder mig også til til at få mine weekender tilbage, siger Lene Petersen.

Hun er oprindelig uddannet håndarbejdslærer, og i gårdbutikken har hun haft et bredt udvalg af garn i både uld, silke, bomuld og hør. Samtidig har hun designet et hav af strikkeopskrifter, og hun håber også, at fremtiden bliver inden for garn og strik.

- Jeg har faktisk ikke noget arbejde på hånden, så i første omgang starter jeg på dagpenge. Jeg har dog nogle ideer og kontakter, som jeg håber, kan blive til noget. Hvis der er en garnbutik, som vil have mig, er jeg helt klar på det, for jeg elsker stadig min hobby, men det bliver ikke med mig som ansvarlig for en butik mere, siger Lene Petersen.

Populær gårdbutik lukker efter 16 år: Konkurrencen fra nettet er blevet for hård

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce