Plan om aktivitetspark er havnet i et vadested: Indsamling er gået i stå

Styregruppen bag en aktivitetspark i Brædstrup er stadige aktiv med at skaffe midler til projektet, selvom der ikke er faldet fondsmidler af i knap to år. Her ses en del af styregruppen. Fra venstre er det Jonna Wolter Due Andersen, Jan Juul Nørmark, Ole Schultz, Alice Damgaard Pedersen, Erling Lund og Thomas Schmidt. Arkivfoto: Randi Beierholm

Plan om aktivitetspark er havnet i et vadested: Indsamling er gået i stå

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fondene har mistet interessen for at støtte en aktivitetspark i Brædstrup, konstaterer idémanden bag projektet Thomas Schmidt. Han afventer nu, om projektet kan blive en del af den kommende områdefornyelse af Folkeparken.

Brædstrup: - Vi arbejder stadig på at søge midler, men problemet er, at projektet ikke er interessant for fondene mere. Konsekvensen af det er, at det hele kommer til at tage noget længere tid.

Sådan lyder det fra idémand Thomas Schmidt om at skabe en aktivitetspark i Brædstrup. Sammen med en gruppe frivillige har han i over to år forsøgt at rejse 4,5 millioner kroner til det store projekt med blandt andet udefitness, naturskole, løbestier og svævebaner, som skulle være med til at skabe aktivitet og liv i Brædstrup.

Siden de frivillige bag projektet i 2016 gik i gang med at søge midler ved forskellige fonde, har det været småt med interesse. Kun Horsens Kommune og Friluftsrådet har givet tilsagn om at støtte med henholdsvis 400.000 kr. og 500.000 kr., hvilket er langt fra nok til at gå i gang.

Om Brædstrup Aktivitetspark
Målet med Brædstrup Aktivitetspark er at skabe nogle nye aktivitetsoplevelser med blandt andet udendørs fitness, løbe- og gåruter, legeplads og "udeskole" og formidling.

Aktivitetparken skal ligge i Folkeparken i Brædstrup, men den endelige placering er ikke fast. Det totale anlægsbudget beløber sig til 4,5 mio. kr. Beløbet skal findes ved at søge fonde. Driften af faciliteterne i aktivitetsparken skal foregå som et samarbejde mellem Horsens Kommune og brugerne af aktivitetsparken. Styregruppen bag Brædstrup Aktivietspark består af Alice Damgaard Pedersen, Jonna Wolter Due Andersen, Erling Lund, Jan Juul Nørmark, Bo Karlshøj Riis, Randi Beierholm, Ole Schultz og Thomas Schmidt.

Projekt forsinket

Samtidig har styregruppen bag aktivitetsparken også været ramt af begivenheder, som har forsinket projektet. Først blev den skovsø, som var tænkt som omdrejningspunktet i hele parken, fredet. Det betød, at aktivitetsområdet skulle flyttes længere op mod Folkeparken. Her skal der dog først etableres en regnvandssø, hvilket hører under Samn Forsyning og kommunen. Derudover kom planerne for områdefornyelsen, som vil genetablere banestien igennem Folkeparken, hvor også aktivitetsparken skal være.

- Vores største udfordring er, at vi ikke har noget holdepunkt i projektet mere. Problemet er, at vi har en områdefornyelse, hvor vi ikke aner, hvad der skal ske. Samtidig mangler vi en sø, og vi ved ikke, hvor en ny sø skal være. Derfor kan jeg ikke fremlægge et konkret projekt for fondene, og derfor kan vi ikke få midler. Så vi står lidt i et tomrum, siger Thomas Schmidt.

Han afventer nu, hvad der sker omkring områdefornyelsen og etableringen af banestien i Folkeparken. Her er der fra Horsens Kommunes side lagt op til, at områdefornyelsen skal have et samarbejde med aktivitetsparken.

- Før der er en plan for områdefornyelse, kan vi ikke gøre noget. Derfor er svært at sætte en tidshorisont for projektet lige nu, siger Thomas Schmidt.

Tror stadig på aktivitetspark

Ifølge formanden for Brædstrup Lokalråd er det stadig planen, at tankerne fra aktivitetsparken skal indlemmes i forbindelse med genetableringen af banestien igennem Folkeparken.

- Det er helt klart udgangspunktet for os i lokalrådet og for den ansvarlige arkitekt, at der skal være et samarbejde med aktivitetsparken omkring det her, så vi kan bruge de gode tanker og ideer, som styregruppen bag har gjort sig. Det vil være dumt andet, når en gruppe har brugt så meget tid og energi på det. Derfor skal vi også se på, om der er noget, vi kan bruge, siger Preben Norup, som opfordrer til tålmodighed.

- Hele projektet om Folkeparken og banestien kommer ikke i gang i år. Det kræver tålmodighed, og der arbejdes på sagen. Vi er derfor ikke startet på dialogen endnu, og hvordan projektet skal være samt økonomien i det. Alt det kender vi stadig ikke, siger Preben Norup.

Plan om aktivitetspark er havnet i et vadested: Indsamling er gået i stå

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce