Per lykkelig for hjælp til at finde sin forsvundne kone: Hun ville hjem til mig

Tidligere biografejer i Brædstrup, Per Rusholt, er glad for, at så mange har hjulpet med at finde hans kone, efter hun forsvandt onsdag eftermiddag. Her ses han i hjemmet i Frederikgade i Horsens ved en tidligere lejlighed. Arkivfoto

Per lykkelig for hjælp til at finde sin forsvundne kone: Hun ville hjem til mig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Onsdag forlod 74-årige Birthe Rusholt Dronning Ingrids Hjem i Brædstrup. Hun ville hjem til sin mand, Per Rusholt, som hun har været gift med gennem 56 år. Nu sender ægtemanden en tak til de mange, som hjalp til med at finde hans kone igen.

Brædstrup: Onsdag eftermiddag udspillede der sig et større drama på plejehjemmet Dronning Ingrids Hjem i Brædstrup. Her valgte en 74-årig beboer, Birthe Rusholt, ubeset at forlade plejehjemmet for øjensynlig at gå hjem til sin mand, Per Rusholt, som til daglig bor i en lejlighed i Frederiksgade i Horsens.

- Hun var taget afsted kun iført en tynd regnjakke, men heldigvis havde hun en tyk sweater på, så hun kunne holde varmen. Det har formentlig reddet hendes liv, fortæller 79-årige Per Rusholt.

Birthe Rusholt, som lider af demens, blev fundet onsdag aften omkring klokken 18 siddende ved Ring Sø stærkt nedkølet og meget forvirret. Forinden var der foregået en større eftersøgning, hvor både Sydøstjyllands Politi, plejehjemspersonale og lokale borgere i Brædstrup var ude for at lede efter kvinden.

- Jeg er meget rørt over, hvor hjælpsomme folk har været. Jeg var selv for rystet til at kunne lede, men jeg er overordentlig lykkelig for, at der er så mange, der har udvist så stor hjælpsomhed og medmenneskelighed. Jeg kan ikke sige en stor nok tak. Det endte med, at det var én af de ansatte på plejehjemmet, som fandt hende, mens hun var cyklet ud i sin fritid for at lede efter min kone, siger Per Rusholt.

Hun havde taget vores bryllupsbillede med, og så var hun gået ud. Jeg er en af de få personer, som hun stadig kender, så hun ville hjem til mig.
Per Rusholt, ægtemand
74 årige Birthe Rusholt er dårligt gående, men hun forlod Dronning Ingrids Plejehjem onsdag klokken 14 uden sin rollator. Foto: Sydøstjyllands Politi
74 årige Birthe Rusholt er dårligt gående, men hun forlod Dronning Ingrids Plejehjem onsdag klokken 14 uden sin rollator. Foto: Sydøstjyllands Politi

Tog bryllupsbilledet med

Per og Birthe Rusholt har været gift i 56 år, og Birthe blev for cirka en uge siden indlagt på Dronning Ingrids Hjem i Brædstrup på grund af sin sygdom. Ifølge ægtemanden var det vanskeligt for Birthe at vænne sig til forholdene på plejehjemmet, og hun har i længere tid været dørsøgende.

- Hun havde taget vores bryllupsbillede med, og så var hun gået ud. Jeg er en af de få personer, som hun stadig kender, så hun ville hjem til mig, siger Per Rusholt.

Per og Birthe Rusholt er stadig ret kendte ansigter i Brædstrup, da de tidligere drev Brædstrup Bio i Bredgade samt en biograf i Tørring. Siden hen drev Per Rusholt også Horsens-biograferne Bio og Palæ Teatret. Derfor var der også mange lokale involveret i eftersøgningen, hvor Birthes forsvinden hurtigt havde spredt sig på Facebook.

- Det er en frygtelig oplevelse, at ens kone er væk, så det er dejligt, at hun er tilbage igen. Man tænkte hele tiden på, om hun var bange, og om hun led. For man kan ikke bære, hvis hun lider, siger Per Rusholt.

Per lykkelig for hjælp til at finde sin forsvundne kone: Hun ville hjem til mig

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce