Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Pejseshowet gik i luften og tog hele salen med

Årets revyhold viste, at de er stærke i det musikalske og forkælede publikum med et langt potpourri med Grand Prix sange. Foto: Michael Svenningsen

Pejseshowet gik i luften og tog hele salen med

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der var lange klapsalver og gode grin, da der fredag aften var premiere på årets Pejseshow. Den bestod af musik og sang i topklasse og humor med bid.

Brædstrup: Teatersalen på Hotel Pejsegården var fredag aften fyldt til bristepunktet, da årets Pejseshow "Pejsen går i luften" havde premiere. Lyttede man til de lange klapsalver efter showet, fik folk, hvad de kom efter. En masse gode grin og ikke mindst et musikalsk show i topklasse.

De fleste af gæsterne var nok inden showet spændte på, hvordan den nye mand på holdet Søren Jydholm Jørgensen ville klare sig. Den 31-årige sanger og skuespiller blev nærmest hevet ind i sidste øjeblik, da Robert Hansen måtte melde afbud til showet på grund af sygdom.

Lad det være sagt med det samme. Søren Jydholm Jørgensen klarede prøvelserne rigtigt fint. Han kan sin komik, og han synger fantastisk. Det demonstrerede han tydeligt, da han i andet sæt gav sin version af Leonard Cohens "Hallelujah", som han også fortjent høstede klapsalver for. Til gengæld kunne man godt se, at bevægelserne på scenen kræver lidt mere indøvning, inden det sidder helt på rygraden.

 

 

 

 

Galleri-galore: Fik du set weekendens mange pletskud?

Flere lækkerbiskener

Årets Pejseshow havde flere lækkerbiskener med til publikum. Værd at nævne er "Min Sang", hvor skuespillerne Søren Jørgensen, Rikke Buch, Christine Astrid og Mikkel Schrøder hver mente, at de havde brug for deres egen sang til at profilere sig selv. Danskernes mobilvaner fik også et skud for boven i nummeret "Har du lige to sekunder", som handlede om tre venner som efter lang tids fravær mødes på en café, men hvor den lille telefon satte sig på hele genforeningen.

Årets bedste nummer var nok "Pejsegården", hvor Christine Astrid som foredragsholder fortalte hele Pejsegårdens historie fra før byggeriet, til selve byggeprocessen og frem til i dag. Det lyder måske umiddelbart kedeligt, men når Christine Astrid fortæller historien, som hun gør, og med Mikkel Schrøder som en hårdtprøvet og autodidakt tegnsprogstolk, så bliver det hylende morsomt - også for folk som ikke bor i Brædstrup.

Alt i alt var det et levende show, hvor ikke mindst sangene og musikken stod stærkt med blandt et langt og flot Melodi Grand Prix potpourri. Til gengæld var der lidt uligevægt i showet, da de bedste numre klart var at finde i 1. akt.