Pejsegården vil give "Dillen" den helt store tur

Selv om restaurant "Dillen" på Pejsegården skal moderniseres, bliver der ikke skruet ned for hyggen, lover hoteldirektør Jytte Nygaard. Arkivfoto

Pejsegården vil give "Dillen" den helt store tur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gennemgribende modernisering af restaurant på Hotel Pejsegården i Brædstrup.

Brædstrup: Hotel Pejsegården i Brædstrup er ved at gøre klar til en større modernisering af hotellets kendte restaurant "Dillen", der ligger i tilknytning til stedets bowlinghal.

Pejsegårdens direktør Jytte Nygaard oplyser, at "Dillen" skal have den helt store tur:

- Vi skal have lagt nyt gulv, og der skal også laves nyt loft og ny belysning, og møblementet skal skiftes ud. Men vi holder stadig restauranten i den velkendte hyggelige stil, fortæller Jytte Nygaard.

Håndværkerne rykker ind i uge 8, og det forventes, at projektet kan være færdigt omkring 1. marts.

Det er mange år siden, at "Dillen" sidst blev renoveret. Pejsegården som helhed har 46 år på bagen.

Mens ombygningen står på, vil en del af "Dillen" stadig være i brug, og Pejsegården har også andre restauranter, så renoveringen kommer ikke til at påvirke den daglige kundebetjening.

Superdillen mindes igen
I 1980'erne og 90'erne drev Hotel Pejsegården i Brædstrup det populære Diskotek Superdillen. Stedet var meget velbesøgt, og der kom folk til dans langvejs fra. Nu er der gået nostalgi i den gamle disko-trend. Sidste år holdt Pejsegården første gang en Superdillen-nostalgi-fest med radioveteranen Jørgen de Mylius som vært, og det arrangement gentager man i år. Det sker 17. marts, når Jørgen de Mylius igen kommer på besøg.

Stegt flæsk og biler

"Dillen" er centrum for flere aktiviteter, og et af de nyere tiltag begynder snart.

Det er veteranbiltræffet "Køretøjer og stegt flæsk", der begynder igen mandag 2. april - anden påskedag. "Køretøjer og stegt flæsk" havde premiere i påsken sidste år, og det foregår på den måde, at der er træf for veteranbiler og andre ældre og seværdige køretøjer på parkeringspladsen udenfor, mens der serveres stegt flæsk i "Dillen" indenfor.

Det trak mange gæster til i foråret og sommeren, og rekorden var en mandag, hvor der blev serveret over 200 portioner stegt flæsk. "Køretøjer og stegt flæsk" arrangeres i samarbejde med foreningen US Biltræf.

Pejsegården har flere andre arrangementer på tapetet. Den 17. marts er der således nostalgifest med Jørgen de Mylius som vært for at mindes de gode gamle diskoteksdage i "Superdillen", og 23. april får Pejsegården besøg af to medie-kendisser: Ulla Terkelsen og Natasja Crone. En om muligt endnu mere kendt gæst bliver den tidligere landsholdsspiller Preben Elkjær, der holder foredrag 31. maj.

Pejsegården vil give "Dillen" den helt store tur

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce