Økologisk landmand: Værste tørke i 150 år

Den økologiske landmand Anders Lund på Åstrupgård ved Brædstrup tjekker sin ølandshvede. Kornet klarer sig, men kernerne er små. Foto: Søren E. Alwan

Økologisk landmand: Værste tørke i 150 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Den økologiske landmand Anders Lund har aldrig før oplevet så voldsom en tørke. Men hans tipoldefar prøvede noget lignende i 1868.

Aastruplund: Tørken rammer både økologiske landmænd og konventionelle landmænd lige hårdt. Det konstaterer den økologiske landmand Anders Lund, der driver den gamle slægtsgård Åstrupgård ved Aastruplund lidt øst for Brædstrup.

Den 54-årige Anders Lund har aldrig før oplevet en så voldsom tørke som nu, og ligesom andre landmænd må han se i øjnene, at årets høstudbytte bliver temmelig dårligt.

- Jeg er meget spændt på at se, hvordan høsten bliver. Jeg er planteavler, og jeg forventer, at mit udbytte totalt set bliver 30 til 40 procent mindre end det, jeg havde satset på. Mine hestebønner klarer sig virkelig dårligt - de kan slet ikke tåle tørken - mens kornet er mere sejlivet. Jeg holder skindet på næsen, men det kommer til at gøre ondt, og det bliver et år uden nogen særlig indtjening, fortæller Anders Lund.

Jeg holder skindet på næsen, men det kommer til at gøre ondt.
Anders Lund, økologisk landmand
Tørken har været meget hård ved hestebønnerne. Anders Lund må konstatere, at bønneplanterne intet udbytte giver. Foto: Søren E. Alwan
Tørken har været meget hård ved hestebønnerne. Anders Lund må konstatere, at bønneplanterne intet udbytte giver. Foto: Søren E. Alwan

Hestebønnerne giver intet

Anders Lund har 70 hektar med afgrøder og dyrker blandt andet ølandshvede, havre og hestebønner, som han snart skal i gang med at høste. Kernerne i kornet er små, men de er der dog, hvorimod hestebønnerne intet giver. Der er stort set ingen bælge på bønneplanterne.

Som økolog bruger Anders Lund nogle særlige dyrkningsmetoder, der plejer at virke godt, men selv om han er erfaren og opfindsom, kan han ikke stille noget op mod den ekstreme tørke.

I kornmarkerne havde han således regnet med, at han skulle have haft fornøjelse af de såkaldte efterafgrøder, der er plantet mellem kornrækkerne - hvidkløver, lucerne, rajgræs, oliedodder og cikorie - men disse planter er visnet væk. Det er en streg i regningen, da efterafgrøder samler næringsstoffer og kulstof og dermed øger jordens frugtbarhed.

Heller ikke ærterne fra en forsøgsmark har klaret sig. De er visnet i tørken. Foto: Søren E. Alwan
Heller ikke ærterne fra en forsøgsmark har klaret sig. De er visnet i tørken. Foto: Søren E. Alwan

Engen tørrede ud

- Alle landmænd bliver ramt i år, men det går hårdest ud over kvægavlerne. De har fået det virkelig svært, da det kniber voldsomt med at skaffe foder og græs. Jeg har ikke selv kvæg, men jeg har passet nogle kvier for en kollega, der havde kvierne til at gå i min eng ved Gudenåen. Normalt plejer engen at være meget fugtig, men nu er den helt tør, og græsset er visnet. Det er helt usædvanligt - og min kollega har været nødt til at tage kvierne hjem på sin gård. Normalt sker det først i september, fortæller Anders Lund.

Han har selv tidligere været konventionel landmand, men gik over til økologisk dyrkning i 1999.

Ølandshvede har normalt små kerner, men i år er de særligt små. Foto: Søren E. Alwan
Ølandshvede har normalt små kerner, men i år er de særligt små. Foto: Søren E. Alwan

Bekymret for klimaforandringer

Den økologiske landmand på Åstrupgård kan ikke selv mindes en tilsvarende tørke, men i en gammel slægtsbog har han fundet en beskrivelse af en tilsvarende tørke, der ramte Danmark i 1868.

- Det var min tipoldefar Hans Peter Nielsen Baatrup, der havde skrevet nogle notater, da han slog sig ned som nystartet landmænd i 1868 ved Kysing i nærheden af Odder. Det år var der en tørke, der åbenbart var lige så slem som den, vi oplever nu. De måtte undvære regn fra april til sidst i september. Afgrøder visnede, brøndene løb tør for vand, og mange steder måtte man slå kreaturerne ned på grund af fodermangel. Det var ikke den bedste start for en ny landmand, fortæller Anders Lund.

I en anden beskrivelse fra det år berettes der om brændende tørvemoser flere steder. I det hele taget blev datidens bondesamfund hårdt ramt, tilføjer han.

- På en måde er der lidt trøst i, at vi engang har haft noget tilsvarende ekstremt vejr før i Danmark. Men det er jo 150 år siden, og jeg er overbevist om, at vi virkelig er udsat for vedvarende klimaforandringer. Jeg må indrømme, at jeg er bekymret. Der er en tendens til, at bestemte vejrtyper varer ved for længe. Hvis det regner, bliver det ved med at regne i lang tid, så vi får for meget vand, og nu ser vi en tørke-periode, der er helt ekstrem. Sidste år havde vi også et unormalt år. Vi fik alt for meget regn og for lidt varme, og mange landmænd fik en halvdårlig høst, siger Anders Lund.

Apropos høst kan regnen ligeså godt holde sig væk, indtil høsten er i hus. Men så må der meget gerne komme godt med regn - helst inden september - så der kan komme gang i græsset og efterafgrøderne igen, lyder det fra Anders Lund.

Solen er nådesløs, og udbyttet fra kornmarkerne bliver lavt. Foto: Søren E. Alwan
Solen er nådesløs, og udbyttet fra kornmarkerne bliver lavt. Foto: Søren E. Alwan

Økologisk landmand: Værste tørke i 150 år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce