O-løbere kommer til Brædstrup

Op til 100 orienteringsløbere gæster tirsdag 22. maj Brædstrup som opvarmning til DM i sprint på Sjælland senere på måneden. Privatfoto

O-løbere kommer til Brædstrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brædstrup: Mellem 50 og 100 orienteringsløbere fra Horsens Orienteringsklub gæster tirsdag 22. maj Brædstrup. Løberne skal ud på en sprintdistance på forskellige ruter, som er fra 2 til 3,5 kilometer. Løberne vil hovedsageligt holde til i det centrale Brædstrup omkring Folkeparken, Bredgade, Østergade, ved Livsstilscentret samt Tinghuset og Bakketorvet.

- Hvis der er nogle fra Brædstrup eller opland, som har lyst til at prøve sporten, er man også velkommen til at løbe med. Man stiller bare op til start og får et startnummer udleveret. Så kan man prøve, hvor god man er til at finde rundt, siger Frank Krog Jensen fra Horsens Orienterings klub.

Der skal i alt findes mellem 30 og 40 poster på ruten alt efter, hvilken tur man løber. For de mere prøvede løbere er orienteringsløb i Brædstrup det sidste opvarmningsløb til DM i sprint, som holdes i slutningen af maj på Sjælland. Horsens Orienteringsklub har tidligere holdt lignende løb i Horsens og Hovedgård.

Der er start til o-løb i Brædstrup i Folkeparken fra klokken 18, og arrangørerne regner med at være færdige omkring klokken 19.30.

O-løbere kommer til Brædstrup

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce