Nye byggeprojekter på vej: Kommunen sælger jord til investor og boligforening

Virksomheden Markedspladsen ApS i Brædstrup er parat til at købe ni parcelhusgrunde og hele projektgrunden ved Ring Sø. Arkivfoto

Nye byggeprojekter på vej: Kommunen sælger jord til investor og boligforening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byrådet i Horsens Kommune har besluttet at sælge to grunde til henholdsvis et boligselskab og en privat investor, der begge ønsker at bygge i Brædstrup.

Brædstrup: Der er to nye boligprojekter på vej i Brædstrup. Det oplyser borgmester Peter Sørensen (S), efter byrådet på sit seneste byrådsmøde besluttede at sælge to kommunale grunde i Brædstrup til henholdsvis en privat investor og boligselskabet Odinsgaard.

Odinsgaard har købt grunden Vestergade 47 i Brædstrup, hvor boligforeningen ønsker at bygge rækkehuse. Dermed kommer der flere almene boliger til byen, hvilket glæder borgmesteren.

- Det er et rækkehus-projekt, som Odinsgaard ønsker at opføre, og det passer meget godt med vores målsætning om at nå 50 almene boliger i Brædstrup. Nu går Odinsgaard i gang med projekteringen, og der er stor efterspørgsel efter rækkehuse også i Brædstrup, så det er glædeligt, at vi nu har to projekter med almene boliger, siger Peter Sørensen.

Salg af Ring Sø-grunde

På samme byrådsmøde besluttede politikerne at godkende et betinget salg af projektgrunden samt salg af ni parcelhusgrunde ved Ring Sø til virksomheden Markedspladsen ApS, som har til huse i Brædstrup.

Handelen er betinget af, at en række forhold går igennem, inden salget er en endelig realitet, men det nye boligprojekt kan få sat gang i salget ved Ring Sø, hvor salget igennem flere år har stået i stampe.

- Der er stadig nogle ting, der skal afklares. Jeg håber dog, det er et projekt, der kan realiseres inden for de næste år, siger Peter Sørensen.

Grøde i byggeriet

Byrådet besluttede i forbindelse med budgetforliget for 2016, at der skulle gøres en ekstraordinær indsats for at få gang i væksten i Brædstrup.

Siden er der solgt byggegrunde til Huscompagniet, og Domea står for at skulle bygge nye punkthuse og rækkehuse på krogrunden. Med de nye boligprojekter på vej mener borgmesteren, at indsatsen begynder at bære frugt.

- Der er ingen tvivl om, at det ekstraordinære fokus sammen med salget af Galgehøj til Huscompagniet og gode konjunkturer har sat gang i en positiv spiral, hvor det er muligt for folk at lave et boligskift. Det har langsomt sat gang i tingene, og dér skal kommunen af og til hjælpe lidt, og så tager det private over, hvilket er rigtig klogt. Kan vi holde gang i den spiral, så skal Brædstrup nok sælge sig selv, men hvis der ikke er boliger nok, så sker tingene ikke. Så det strategiske træk med at sælge til Huscompagniet har sat gang i tingene. Nu kommer kroen, rækkehuse og nogle, der mener, de kan realisere noget ved Ring Sø, så tingene peger i den rigtige retning, siger Peter Sørensen.

Nye byggeprojekter på vej: Kommunen sælger jord til investor og boligforening

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce