Ny legeplads til Brædstrup Skole er udsat - noget gik galt

Brædstrup Skole var blevet lovet en helt ny legeplads, men nu er projektet kommet i fare, da kommunen ikke har pengene alligevel. Foto: Lars Juul

Ny legeplads til Brædstrup Skole er udsat - noget gik galt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Planerne om at etablere en helt ny legeplads på Brædstrup Skole er strandet på grund af manglende økonomi. Skolebestyrelsen vil nu rejse sagen for politikerne i skoleudvalget

Brædstrup: En fejl i kommunikationen mellem ejendomscentret i Horsens Kommune og Brædstrup Skole betyder, at planerne om at etablere en ny legeplads på skolen er blevet udsat på ubestemt tid.

For cirka to år siden blev Brædstrup Skole ellers præsenteret for en ambitiøs, arkitekttegnet helhedsplan, udarbejdet af ejendomscentret, for en kommende legeplads, der ud over at indeholde streetbasket, beachvolley, parkourområde, boldbaner, klatrebane, grønne områder og meget mere skulle løfte udearealerne op til nutidige pædagogiske krav.

Opfattelsen var dengang, at ejendomscentret også havde de cirka 7,2 mio. kr., som den nye legeplads ville koste, og at projektet skulle løbe i 2017 og 2018. Det har dog siden vist sig ikke at holde stik.

- Med den kommunikation, som har været, har det hele tiden været vores opfattelse, at planen om den nye legeplads skulle gennemføres, og at ejendomscentret også havde økonomien til den. Det har siden vist sig, at der ikke er afsat penge i budgettet, hvilket vi mildest talt er meget skuffede over. Børnene kommer jo jævnligt og spørger om, hvornår det bliver til noget, siger Ole Dahl Kristensen, formand for skolebestyrelsen på Brædstrup Skole.

 

Det har siden vist sig, at der ikke er afsat penge i budgettet, hvilket vi mildest talt er meget skuffede over. Børnene kommer jo jævnligt og spørger om, hvornår det bliver til noget
Ole Dahl Kristensen, formand for skolebestyrelsen
Formanden for skolebestyrelsen Ole Dahl Kristensen (t.v.) og bestyrelsesmedlem Kærtil Rokkjær vil nu have bragt sagen om legepladsen op i skoleudvalget i Horsens Kommune i håb om at få tilført midler til projektet.  Foto: Lars Juul
Formanden for skolebestyrelsen Ole Dahl Kristensen (t.v.) og bestyrelsesmedlem Kærtil Rokkjær vil nu have bragt sagen om legepladsen op i skoleudvalget i Horsens Kommune i håb om at få tilført midler til projektet. Foto: Lars Juul

To udearealer sættes i stand

Ifølge formanden har ejendomscentret erkendt, at der er sket en fejl i kommunikationen. Centret har dog tilbudt at sætte en mindre del af udeområderne i stand, men legeredskaberne og baner til streetbasket, parkour, beachvolley og klatrebaner er der ikke penge til.

- Skolen har jo ikke penge til at betale for en ny legeplads ud af sit stramme budget. Det mener vi heller ikke er en god prioritering af skolens midler, siger Ole Dahl Kristensen.

Forbedringerne af de to mindre udearealer er foreløbig fastlagt til i foråret 2018, og det er ifølge formanden for skolebestyrelsen på høje tid. Således er den udendørs amfi-scene blevet spærret af for børnene, da den er farlig at lege på. Jordskråningerne på skolen er ødelagt på grund af leg, og en halvmur er delvist ødelagt. Derudover trænger et område mellem to skolebygninger til dræn, for ellers vil overfladevand ødelægge bygningerne.

- Kommunen har også anerkendt over for os, at Brædstrup Skole er den skole, som har den dårligst vedligeholdte legeplads, siger Ole Dahl Kristensen, som nu vil tage sagen op for skoleudvalget i håb om at få tilført penge.

Leg og læring skal styrkes

Formålet med den nye legeplads er at styrke både leg og læring på skolen, og netop legen trænger til bedre kår, da skolegården i øjeblikket stort set kun bliver brugt til fodbold.

- Det er jo en heldagsskole, og børnene trænger til at komme ud og røre sig, men i øjeblikket er det eneste, man kan lave, at spille fodbold eller være på mobiltelefon. Resten af børnene er indenfor. Legepladsen er derfor et vigtigt element på skolen, men det handler også om, hvilken tilværelse vi byder vores børn, som er på skolen i mange timer, Kætil Rokkjær, medlem af skolebestyrelsen.

Skolebestyrelsen forsøger at finde en løsning i dialog med kommunens embedsmænd omkring udearealerne, som blandt andet indebærer fælles arbejde omkring fundraising til indkøb af legeredskaber.

Ny legeplads til Brædstrup Skole er udsat - noget gik galt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce