Ny bydel i bakkelandet: Hegermann Huse udstykker 16 nye byggegrunde

Bygmesteren Brian Hegermann fra Brædstrup går her en tur på den mælkebøttemark, der om kort tid bliver forvandlet til 16 nye byggegrunde. Foto: Morten Pape

Ny bydel i bakkelandet: Hegermann Huse udstykker 16 nye byggegrunde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Enorm interesse efter byggegrunde med sø-udsigt. 11 af 16 nye grunde blev solgt på rekordtid.

Brædstrup: På en bakketop med udsigt over Ring Sø vokser mælkebøtterne frodigt. Men snart må de hvide blomsterstande vige for gravemaskiner. Bygmester Brian Hegermann, der driver firmaet Hegermann Huse, udstykker nemlig 16 byggegrunde på bakketoppen i Ring Søpark.

Og Brian Hegermann kan konstatere, at interessen for disse byggegrunde er meget stor. For selv om han faktisk ikke har reklameret for grundene, er 11 af dem solgt allerede.

- Der er mange, der har haft følehornene ude, og de 11 grunde blev solgt på rekordtid. Med grundpriser fra 575.000 kroner regner jeg med, at det også kommer til at gå hurtigt med at sælge de sidste grunde, siger Brian Hegermann.

Ud over de 16 nye grunde, der ligger midt i Ring Søpark, har Hegermann købt ni eksisterende byggegrunde af Horsens Kommune. Ud af disse ni er to grunde solgt.

Når alle grundene er afsat, vil der blive bygget i alt 25 nye huse i området. Dermed kommer Ring Søpark til at ligne en regulær ny bydel.

- Husene får ikke blot Brædstrups bedste udsigt. De får efter min mening den bedste udsigt i hele kommunen, siger Hegermann.

Husene får ikke blot Brædstrups bedste udsigt. De får efter min mening den bedste udsigt i hele kommunen.
Brian Hegermann, bygmester
De nye huse i Ring Søpark ved Brædstrup får en fabelagtig udsigt over Ring Sø og bakkerne bagved. Foto: Morten Pape
De nye huse i Ring Søpark ved Brædstrup får en fabelagtig udsigt over Ring Sø og bakkerne bagved. Foto: Morten Pape

Åbner for kolleger

Hvor mange af de kommende huse, som firmaet Hegermann Huse selv kommer til at bygge, vides ikke.

- I modsætning til mine kolleger i nord-byen er der ingen krav til, at Hegermann Huse skal stå for hele byggeriet. Alle kan købe og bygge, hvad de ønsker, så der bliver plads til selvbyggere og til mine kolleger i branchen. Blandt andet vil firmaet Iversen Byg gerne opføre et byggeprojekt til udlejning, fortæller Brian Hegermann.

Han regner dog bestemt med, at hans eget firma skal opføre en del af de nye huse:

- Vi er jo et lokalt husbygger-firma, og mange i Brædstrup foretrækker lokale håndværkere, og det har vi haft glæde af før, siger han.

Det er tredje gang, at Hegermann Huse udstykker byggegrunde i Brædstrup, og alle tre gange har der været åbent for selvbyggere.

Der er allerede livlig byggeaktivitet i Ring Søpark Både Hegermann Huse og andre firmaer er godt i gang med flere huse. Foto: Morten Pape
Der er allerede livlig byggeaktivitet i Ring Søpark Både Hegermann Huse og andre firmaer er godt i gang med flere huse. Foto: Morten Pape

Mere udvikling i Brædstrup

I løbet af det næste års tid vil bygge-aktiviteten være stor i Ring Søpark, og det vil få betydning for hele Brædstrup:

- Jeg er meget interesseret i, at der sker en udvikling i Brædstrup, siger den 39-årige bygmester, der også har gang i et par andre projekter i Brædstrup på Rønne Alle og Bredesvej.

Brian Hegermann holder sig dog ikke inden for bygrænsen. I Horsens har han købt to byggegrunde i udstykningen Renrosen - Horsens Bygger-udstillingen - og hans firma har lige gennemført et større villabyggeri i Virklund.

Men Hegermann har ikke ambitioner om, at hans firma skal vokse sig kæmpestort:

- Vi har fire medarbejdere, og det fortsætter vi med, da vi i meget høj grad bruger lokale håndværkere som underentreprenører. Det betyder, at der virkelig er mange håndværkere fra lokalområdet, der kommer i arbejde i disse projekter, forklarer han.

- Det bliver et dejligt blandet kvarter. Jeg ved, at der er flere børnefamilier, der flytter ind. Andre er pensionister, og det bliver en blanding af lokale folk og tilflyttere. For eksempel har kommunen lige henvist et par fra Aarhus til mig, siger Brian Hegermann.

Ny bydel i bakkelandet: Hegermann Huse udstykker 16 nye byggegrunde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce