Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nu sker der noget i Nim: - Vi er i mål med ny butik

Jens Pedersen fra Nim Fællesråd håber, at en ny butik kan være på plads i Nim inden julehandlen. Arkivfoto

Nu sker der noget i Nim: - Vi er i mål med ny butik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Formanden for Nim Fællesråd, Jens Pedersen, forventer, at man inviterer byens borgere til første spadestik til byens nye anpartsbutik til april.

Nim: - Vi har nået vores mål. Jeg vil sige, at folk godt kan føle sig sikker på, at vi får en ny dagligvarebutik i Nim.

Jens Pedersen fra Nim Fællesråd var onsdag aften optimistisk, efter cirka 90 anpartshavere kort forinden havde stiftet byen en helt ny forening; Nim Butikstorv ApS. Det skete ved en stiftende generalforsamling i Nim Forsamlingshus.

Nim Butikstorv ApS skal fungere som et ejendomsselskab for en kommende butiksbygning på Præstevænget i Nim, og den skal derefter udlejes til dagligvarekæden Dagrofa, som ønsker at drive en "Min Købmand" i byen.

Nim Butikstorv ApS
Følgende blev valgt til bestyrelsen i Nim Butikstorv ApS:Jens Pedersen, formand

Børge Sørensen

Jesper Arndt Andersen

Sven Jørgensen, næstformand

Henning Hansen, direktør

Det blev også valgt to suppleanter:

Jakob Olsen

Hans Jørgen Jensen

En milepæl

Ifølge formanden for Nim Fællesråd er stiftelsen af Nim Butikstorv ApS. en milepæl i hele projektet, da den nyvalgte bestyrelse nu kan gå ud og agere som et juridisk selskab og dermed få gang i byggeprocessen.

- Nu har vi også en egenkapital i baghånden, hvilket giver os nogle muligheder videre frem. Vi kan nu gå ind i detailplanlægningen i projektet. Vi har f.eks. ikke før drøftet byggeaftale med entreprenører, fordi vi ikke har været sikker på, at det blev til noget, siger Jens Pedersen.

Stramt budget

For at sikre butiksprojektet den bedste økonomiske start, har borgere i Nim og opland købt anparter i den kommende butik for 2.657.500 kroner, hvilket er lidt under kravet fra Dagrofa på 2,7 mio. kroner.

Salget af anparter vil derfor fortsætte lidt endnu, men i Nim Fællesråd forventer formanden, at byggeriet af butikken kan gå i gang til april. Det på trods af, at økonomien i Nim Butikstorv ApS. bliver særdeles stram. Således vil der ifølge budgettet gå 10 år, før selskabet vil give overskud.

- Heldigvis afdrager vi vores gæld i den periode, og vi forventer, at selskabet være gældfri efter 20 år. Men økonomien er stram, og derfor er det også vigtigt for os, at vi har godt styr i byggeriet, så vi kan få en bygning til den pris, vi har aftalt. Vi vil dog gerne have en mere robust økonomi, så derfor fortsætter vi med at sælge anparter en tid endnu. Vi har ingen øvre grænse, siger Jens Pedersen.

Mange opgaver venter

Der venter den nye bestyrelse flere opgaver, inden byggeriet kan gå i gang. Først skal husaftalen, som sikrer Nim Butikstorv en årlig husleje fra Dagrofa på 240.000 kroner om året, på plads. Der skal hurtigst muligt findes en købmand, der skal købes jord, være styr på byggeriet, finansiering og byggeansøgninger.

- Det er meget, der skal nås, og derfor vil vi også køre med korte deadlines fremover. Det haster derfor også med at få de sidste anparter på plads, siger Jens Pedersen.

Erfaringer fra Troldhede

For at sikre en så glat byggeproces som mulig planlægger den nye bestyrelse at tage kontakt til et lignende Dagrofa-projekt i Troldhede ved Videbæk. Her er en gruppe frivillige allerede i gang med projekteringen af deres kommende anpartsbutik, og erfaringerne derfra kan også komme Nim til gode.

- Vi håber, vi kan køre vores lidt som et tvillinge-projekt ved siden af. Der er f.eks. ingen grund til, at vi skal gå ned i en detaljeret projektering, hvor vi skal vælge dørhåndtag og armatur, hvis forarbejdet er gjort. Så kan vi komme hurtigere videre, siger Jens Pedersen.

Nu sker der noget i Nim: - Vi er i mål med ny butik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.