Det store naturprojekt i Klosterkær ved Mossø skrider frem. Den oprindelige "vejføring" af Gudenåens udløb i Mossø bliver genskabt - det er det brede vandløb til venstre i billedet. I midten er det nygravede deltaarme i kæret. Foto: Morten Pape

Naturgenopretning: Døde Å skal snart vækkes til live

Naturgenopretning: Døde Å skal snart vækkes til live

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gudenåens oprindelige løb gennem Klosterkær bliver genskabt. "Den genfundne å" venter bare på grønt lys.

Klosterkær: Fuglene hygger sig i Danmarks største ferskvandsdelta Klosterkær tæt ved Mossø. Gæs og fiskehejrer har travlt med at spise, og det samme har de små vimse isfugle, der er et yndet foto-objekt blandt ornitologer.

De mange fuglekiggere og andre naturgæster har sikkert lagt mærke til, at der holder nogle store gravemaskiner på et areal ved Klostermøllevej. Siden november har maskinerne været i gang med at hjælpe Gudenåen med at finde tilbage til sit oprindelige åløb gennem Klosterkær.

Det meste af vandet fra den store å skal nemlig ledes igennem ferskvandsdeltaet, sådan som det oprindelig var i helt gamle dage, før munke i 1100-tallet anlagde Klosterkanalen for at få gang i et vandkraftværk.

Fordi det meste af Gudenåens vand indtil videre stadig bliver ledt over Klostermølle, pibler der kun små vandmængder gennem det oprindelige løb, som derfor kaldes Døde Å.

Men nu er Døde Å ved at blive vakt til live igen.

Biolog Simon Marsbøll fra Horsens Kommune krydser en af de nye deltaarme i Klosterkær. Projektet vil gøre det store ferskvandsdelta mere dynamisk. Foto: Morten Pape
Biolog Simon Marsbøll fra Horsens Kommune krydser en af de nye deltaarme i Klosterkær. Projektet vil gøre det store ferskvandsdelta mere dynamisk. Foto: Morten Pape

Den genskabte å

- Døde Å bliver til Gudenåen igen. "Den genskabte å" kan vi kalde den, siger biolog Simon Marsbøll fra naturafdelingen i Horsens Kommune.

Simon Marsbøll er en af kommunens tovholdere i det store naturprojekt, og han er ikke et sekund i tvivl om, at projektet vil få en meget positiv betydning for dyrelivet i området.

For det første er der udsigt til, at bestanden af ørreder kan blive meget større. Den gamle fisketrappe ved Klostemølle er ikke god nok, pointerer biologen. Ikke mange ørreder slipper igennem fisketrappen, men når Gudenåen snart kan rende frit ud i Mossø, bliver det en ganske anden sag. Fiskene får direkte adgang til søen, og ikke mindst får ørredernes unger - kaldet smolt - betydeligt bedre vilkår.

Under genskabelsen af Gudenåen sørger man for at sænke spunser strategiske steder, så de små ørreder ikke søger ud i det store delta. Det vil være en blindgyde for smolten, og de små fisk vil blive fanget og blive et alt for let bytte for fugle.

Men ved at guide lidt, så ørredungerne ikke farer vild, er der udsigt til, at bestanden af sø-ørreder vil vokse meget kraftigt, og det vil i høj grad gavne fuglelivet.

- Klosterkær bliver et meget mere dynamisk delta. Naturen kvitterer omgående, og der kommer meget mere gang i fødekæden, siger Simon Marsbøll.

Gravemaskinerne ved Klosterkær holder pause, men senere skal der åbnes for vandet, så denne genskabte åstrækning får meget mere vand. Foto: Morten Pape
Gravemaskinerne ved Klosterkær holder pause, men senere skal der åbnes for vandet, så denne genskabte åstrækning får meget mere vand. Foto: Morten Pape

Ørrederne får meget bedre vilkår, når det genskabte åløb er klar, fortæller biolog Simon Marsbøll. Der er udsigt til, at antallet af ørreder kan mangedobles. Foto: Morten Pape
Ørrederne får meget bedre vilkår, når det genskabte åløb er klar, fortæller biolog Simon Marsbøll. Der er udsigt til, at antallet af ørreder kan mangedobles. Foto: Morten Pape

Naturen gør det meste af arbejdet

Ud over at naturen får det bedre, bliver dele af Klosterkær et bedre græsningsområde for kvæg, påpeger biologen.

Det bliver især kvæg af den robuste race galloway, der skal holde til i kæret. Simon Marsbøll indskyder med et glimt i øjet, at man en overgang havde overvejet at sætte vandbøfler ud, men den idé er man dog gået bort fra.

Projektet er primært finansiereret af EU og penge fra staten. Kommunen betaler også lidt ved at klare uforudsete udgifter. For eksempel havde man i begyndelsen glemt at lave en odder-passage under en bro, men den betaler kommunen for.

Dybest set laver naturen det mest af arbejdet. Gravemaskinerne har hjulpet med åløb og nye deltaarme, men når det kommer til stykket, er det naturen selv, der styrer.

Klosterkær-projektet skal ses som en del af en større indsats for at genskabe de gode vilkår i Gudenåen. Næste skridt bliver at skabe et frit løb ved Vestbirk-søerne. Det skal udføres inden 2027, men Simon Marsbøll regner med, at det kan ske tidligere.

Afgørende øjeblik

Apropos tid bliver det et afgørende øjeblik, når der åbnes for vandet fra Gudenåen og ned til Døde Å. Det bliver den egentlige "genfødsel" af det oprindelige å-stykke. Men lige præcis hvornår der åbnes for vandet, kan man ikke sige endnu.

- Vi mangler at få en aftale med en lodsejer, så vi har ikke en dato på det. Men det mest realistiske er, at der højest går et halvt års tid, siger Simon Marsbøll.

En anden "krølle er, at nogle fortidsminder fra vikingetiden i nærheden af Døde Å muligvis kan få en indflydelse på tidsforløbet.

- Her er vi i dialog med Slots- og Kulturstyrelsen. Det går på, at hvis vi kommer ind i den beskyttelseszone, de har udpeget, så skal vi gøre nogle ting, men her har vi behændigt snoet os udenom - vi kommer kun perifert ind i denne zone. Vi har haft en dialog på mail, og hvis det kun er det, så har styrelsen ikke nogen problemer, men vi har ikke en garanti endnu, forklarer Simon Marsbøll.

Naturgenopretning: Døde Å skal snart vækkes til live

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Klosterkær bliver et meget mere dynamisk delta. Naturen kvitterer omgående.
Simon Marsbøll, biolog
Klosterkær og Klostermølle
Klosterkær er Danmarks største indlandsdelta. Et cirka 200 hektar stort område ved vestenden af Mossø, hvor Gudenå snor sig og deler sig. Stedet har et rigt fugleliv, hvor man blandt andet kan se fiskehejrer, sølvhejrer, isfugle og flere arter af gæs og ænder.Lige op til det store delta og Mossø ligger Klostermølle, hvis historie går helt tilbage til middelalderen, da benediktinermunke i 1100-tallet byggede Voer Kloster.

Munkene ændrede Gudenåens løb og gravede den 1300 meter lange Klosterkanal, som forsynede klosterets vandmølle med vand. Klostret blev nedlagt ved reformationen i år 1536, men vandmøllen blev bevaret.

Vandmøllen, der blev moderniseret med tiden, har været brugt i forskellige virksomheder op gennem århundrederne. Der har således været kornmølle, træsliberi og senest en papfabrik på stedet.

Dele af papfabrikkens produk­tionsbygninger brændte i 1974. Men den store tørrelade til pap står der endnu og er et yndet udflugtsmål.

I 1975 købte Miljøministeriet og dermed staten bygningerne og området. Klostermølle rummer nu offentlige udstillinger om stedets gamle industri og fortid som munkekloster og om naturen.

Mange turister og kanofarere besøger stedet og benytter sig af en teltplads ved åen.

Under det igangværende naturgenopretningsprojekt skal Døde Å udvides, så vandet i Gudenåen kan løbe frit, hvilket vil gavne fiskebestandene og det øvrige dyreliv.

Hele projektet forventes at koste 8,43 millioner kroner, som betales af staten og EU.