Nærpoliti: Ny landbetjent fik en fredelig start

Landbetjent Tommy Petersen i sit nærområde. Han har kontor på Niels Wongesvej i nærheden af biblioteket og skolen. Foto: Laurenz A. A. Rawashdeh

Nærpoliti: Ny landbetjent fik en fredelig start

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brædstrups nye landbetjent Tommy Petersen er foreløbig ikke stødt på ret meget kriminalitet i byen.

Brædstrup: Den nye landbetjent i Brædstrup, Tommy Petersen, der i februar afløste Flemming Bækgaard som byens og omegnens "sheriff", har ikke haft hårdt brug for bødeblokken her i de første par måneder.

- Det har været en meget stille og rolig start, hvilket jo er meget dejligt, siger Tommy Petersen.

Før påsken besøgte avisen den nye landbetjent i hans kontor ved biblioteket på Niels Wongesvej. Som nævnt er Tommy Petersen ikke stødt på ret mange lokale forbrydere endnu, men han har haft travlt med at gøre sig synlig. Blandt andet har han besøgt skoler, butikker, børnehaver og været i kontakt med mange lokale borgere.

- Det er vigtigt for os at være synlige. Nærhed og tryghed er noget, vi lægger vægt på i politiet, understreger Tommy Petersen.

Nærhed og tryghed er noget, vi lægger mere vægt på i politiet.
Tommy Petersen, landbetjent
De første par måneder i Brædstrup har været stille og rolige, fortæller Tommy Petersen. Foto: Laurenz A. A. Rawashdeh
De første par måneder i Brædstrup har været stille og rolige, fortæller Tommy Petersen. Foto: Laurenz A. A. Rawashdeh

Viser flaget i Sdr. Vissing

En begivenhed, hvor landbetjenten vil være meget synlig, bliver lørdag 27. april, når Tommy Petersen sammen med en kollega kører til Sdr. Vissing med den nye mobile politistation for at deltage i Sdr. Vissings store Åben By-dag.

Landbetjenten oplyser også, at han agter at skrive en lokal uge-rapport til Brædstrup Avis, så alle kan følge med i, hvad der sker af lokale lovovertrædelser.

De fleste på egnen er allerede klar over, at der er sket et vagtskifte i landpolitiet. Mange af de borgere, som Tommy Petersen har talt med, vidste godt, at han var byens nye landbetjent. Snakken er gået hurtigt, konstaterer han.

Tommy Petersens arbejde er alsidigt. Han har for eksempel deltaget i flere færdselskontroller ved de lokale skoler, men igen har det været fredelige affærer, hvor der ikke var grund til at notere så meget.

Indtil videre har den lokale ungdom også været ret fredsommelig, konstaterer Tommy Petersen.

- Nu har vi jo også haft vinter... det kan være, de unge kommer mere ud i sommerperioden, og så kan det måske hænde, at der bliver spillet noget høj musik og lignende. Men det er mit indtryk at Brædstrup er en fredelig by, og jeg har ikke bemærket, at der skulle være nogle udprægede problemer med rusmidler eller stoffer i forhold til andre byer, siger han.

Med i SSP

Som landbetjent er Tommy Petersen kommet med i det lokale SSP-samarbejde. SSP er et samarbejde mellem skole, sociale myndigheder og politi, og det har til formål at forebygge kriminalitet blandt børn og unge. Det er derfor især i den sammenhæng, at han vil blive involveret i forebyggende arbejde, hvis der skulle opstår problemer med unge.

Tommy Petersen er også klar til at tage en almindelig snak med de unge - om knallertkørsel eller hvad nu der kunne være aktuelt at drøfte:

- Jeg har endnu ikke nået at besøge ungdomsklubberne, men det vil jeg gerne, siger han.

Den 41-årige landbetjent er i øvrigt selv familiefar. Han bor i Silkeborg sammen med sin hustru og sine tre børn på fire, syv og 10 år.

Tommy Petersen har været ved politiet siden 2009, da han som nyuddannet politibetjent startede i efterforskningsenheden ved politiet i Billund. I 2011 rykkede han til Horsens som patruljebetjent, hvor kontaktfladen til borgerne er stor, og det er også det, som har drevet Tommy videre til at blive lokalbetjent.

Nærpoliti: Ny landbetjent fik en fredelig start

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce