Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Naboer klager i hobetal over lukning af vej

Mange benytter ifølge naboerne skovvejen Våbenholmsvej på motorcykel eller til hest, men det vil en nedklasseficering af vejen sætte en stopper for. Arkivfoto

Naboer klager i hobetal over lukning af vej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Naboerne til Våbenholmsvej i Føvling mener ikke, at vejen skal overdrages til godsejeren på Mattrup Gods.

Føvling: 70 indsigelser fra naboerne og en enkelt fra Friluftsrådet. Det er, hvad der venter politikerne i teknik- og miljøudvalget i Horsens Kommune, når udvalget på onsdag skal tage beslutning om, hvorvidt Våbenholmsvej ved Føvling skal nedklassificeres fra offentlig til privat vej.

Teknik- og miljøudvalget besluttede 12. februar i år efter ønske fra ejeren af Mattrup Gods, Anders Steen Westenholz, at der skulle sættes en procedure for nedklassificering i gang og dermed også en offentlig høring. Sagen skulle så behandles i byrådet igen, såfremt at der kom høringssvar, som talte imod afgørelsen.

Naboerne til den 1,3 km lange skovvej klager over, at en nedklassificering vil betyde, at der lukkes for færdsel med motoriserede køretøjer og heste.

- Vi oplever mange, som kører formiddags-, eftermiddags-, og aftenture ned gennem skoven, specielt ældre mennesker og motorcyklister nyder skoven. Det er svært at se formålet med at lukke vejen af for offentlig trafik og heste, ud over at det er for at tilgodese grundejeren Mattrup Gods. Specielt når byrådet i budgetaftalen sidste år har indført, at de har til hensigt at udvikle naturområder og skabe tilgængelighed for alle brugergrupper. Med lukningen af Våbenholmsvej sker præcis det modsatte, hedder det i et høringssvar fra naboerne.

Artiklen fortsætter under kortet.

Udvalgsformand: Skovvej har ingen trafikal betydning
Det er svært at se formålet med at lukke vejen af for offentlig trafik og heste, ud over at det er for at tilgodese grundejeren Mattrup Gods.
Høringssvar fra naboer.

Strid om skovvej

Uden trafikal betydning

En nedklassificering af Våbenholmsvej vil betyde, at den spærres af for motoriseret trafik, ligesom den bliver lukket for heste. Der vil fortsat være muligt at benytte vejen som gående og cyklende.

Formanden for teknik- og miljøudvalget, Ole Pilgaard Andersen (DF), har tidligere talt for en nedklassificering, da han vurderer, at vejen ikke har særlig stor trafikal betydning, og at skovvejen alene betjener ejendomme tilhørende grundejeren. Ved en nedklassificering er det samtidig op til grundejeren at forestå vejens udgifter.

Det er ikke første gang, at ejeren af godset ønsker Våbenholmsvej omlagt til privatvej. Tilbage i 2012 sagde byrådet nej til, at Stidsmøllevej og Våbensholmvej blev nedklassificeret og afspærret for trafik.