Mystisk møllebrand sat på skuespil: Lokalhistoriker står bag nyt egnsspil

Selvom skuespillet om møller Mortensen-mysteriet vises på Brædstrup Kro, foregår en stor del af handlingen, nemlig retsopgøret, i Tinghuset. Her ses skuespillerne Dorrit Andersen, Bjarne Bording Jørgensen og Karen Bækbøl. Foto: Henrik Sandvad

Mystisk møllebrand sat på skuespil: Lokalhistoriker står bag nyt egnsspil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

H.C. Andersen-besøg, en mystisk møllebrand og en lang og opslidende retssag er nogle af ingredienserne i et nyt egnsspil, som lokalhistorikeren Karen Bækbøl står bag. Skuespillet opføres 7. oktober på Brædstrup Kro.

Brædstrup: Der er lagt mange timers forberedelser bag, når lokalhistoriker Karen Bækbøl fra Træden søndag 7. oktober indtager scenen på Brædstrup Kro sammen med seks andre amatørskuespillere for at vise historien om Møller Mortensen-mysteriet.

Mølleren Christoffer Mortensen, som var kendt for at være snu og fræk, blev i 1852 anklaget for at have antændt sin egen mølle, Bredvad Mølle.

Motivet skulle efter sigende være, at han ønskede at få udbetalt forsikringssummen. Efter branden blev Christoffer Mortensen arresteret og sat i arresten i Tinghuset, inden et større retsopgør gik i gang.

Inspirationen til stykket stammer fra retsforhøret, hvor sagens akter dækker 150 tætskrevne sider i justitsprotokollen. Dem har lokalhistoriker Karen Bækbøl studeret flittigt, og det er der nu kommet et 17 sider langt skuespil ud af.

- Det er en fascinerende historie, og det blev et utroligt langt forhør, hvor mere omkring 30 mennesker fra dels Træden-egnen, hvor møllen hørte til, og dels folk fra Underup og Nim, som grænser op til møllen, vidnede. Nu håber jeg, at folk i Brædstrup er lige så fascineret af dramaet, som jeg er, og der kommer nogle til forestillingen. Her kan nemlig opleves en sandfærdig historie fra det gamle Brædstrup, siger Karen Bækbøl.

Nu håber jeg, at folk i Brædstrup er lige så fascineret af dramaet, som jeg er, og der kommer nogle til forestillingen.
Karen Bækbøl, instruktør og manuskriptforfatter
Om egnsspillet
Billetter til egnsspillet kan bestilles hos Karen Bækbøl på sms eller tlf. 22 44 00 23. Billetterne koster 100 kroner, og så er det med kaffe/kage og en vandretur efterfølgende i H. C. Andersens fodspor.

Der er forestillinger kl. 15 og kl. 19 på Brædstrup Kro.
Det er i en fængselscelle som denne i Tinghuset, hovedpersonen Christoffer Mortensen tilbragte en del tid. Her ses Karen Bækbøl sammen med skuespiller Dorrit Andersen. Foto: Henrik Sandvad
Det er i en fængselscelle som denne i Tinghuset, hovedpersonen Christoffer Mortensen tilbragte en del tid. Her ses Karen Bækbøl sammen med skuespiller Dorrit Andersen. Foto: Henrik Sandvad

Besøg fra H.C. Andersen

Under retssagen blev møller Mortensen løsladt mod kaution, som blev betalt af tre mystiske mænd. Herefter forsøgte Christoffer Mortensen at flygte til Kiel for at komme til Amerika med dampskib, men han og hustruen Jensine blev fanget i Hamborg og ført tilbage til arresten i Brædstrup Tinghus.

Det var den navnkundige dommer Niels Hunderup, som ledede retsmøderne i sagen om branden på Bredvad Mølle. Selvsamme Hunderup var gode venner med forfatteren H.C. Andersen, og den store eventyrdigter besøgte også Niels Hunderup i Brædstrup ved flere lejligheder, og derfor har egnsspillet også fået tilført nogle scener med H.C. Andersen.

- I 1848 ved vi, at H.C. Andersen er på besøg hos Hunderup i Brædstrup på sin vej fra Drewsen i Silkeborg til Horsens. Her fik han en middag og kaffe, og han klippede også et særligt papirklip til Hunderups søn på seks år, Viggo, inden han kørte videre. Det var en lidt sjov historie, som vi måtte vi have med, siger Karen Bækbøl.

Møller Christoffer Mortensen røg en tur i kachotten ad to omgange på grund af branden på Bredvad Mølle. Men han blev aldrig dømt for branden. Foto: Henrik Sandvad
Møller Christoffer Mortensen røg en tur i kachotten ad to omgange på grund af branden på Bredvad Mølle. Men han blev aldrig dømt for branden. Foto: Henrik Sandvad

Aldrig dømt

Selvom der var mange stærke indicier mod møller Christoffer Mortensen, blev han aldrig dømt for branden, og branden på Bredvad Mølle forblev et mysterium, og det gør det også i det nye egnsspil.

- Det bliver op til publikum at være nævningeting. Møller Mortensen indrømmede aldrig branden, så vi vil ikke dømme ham. Rygtet gik, at han efter retssagen rejste til Amerika og blev et nyt og bedre menneske. Det håber vi i hvert fald for ham, at han gjorde, siger Karen Bækbøl.

Manuskriptforfatter og instruktør, Karen Bækbøl, har tidligere stået for opførelser af syngespillet: "Søndag på Amager", "Elverskud" af Niels W. Gade, Mattrup Jubilæumsegnsspil i 1988, og sammen med musikskolen - friluftsspillet "Folk og røvere i Kardemomme" i 1991 samt flere dilettantspil.

Manuskriftforfatter Karen Bækbøl har brugt meget tid i egnsarkivet, som holder til i Tinghusets gamle retssal, for at studere alle retsakterne om branden på Bredvad Mølle. Foto: Henrik Sandvad
Manuskriftforfatter Karen Bækbøl har brugt meget tid i egnsarkivet, som holder til i Tinghusets gamle retssal, for at studere alle retsakterne om branden på Bredvad Mølle. Foto: Henrik Sandvad

Mystisk møllebrand sat på skuespil: Lokalhistoriker står bag nyt egnsspil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce