Musik er andet end koncerter: Musikforening vil lære unge at skrive sange

Tønning-Træden Musikforening var på banen, da Anne Dorte Michelsen optrådte ved Træden Winter Folk. Nu er musikforeningen klar med en sangskriverdag. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Musik er andet end koncerter: Musikforening vil lære unge at skrive sange

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tønning-Træden Musikforening ønsker at opprioritere musik og kultur i området, men ikke kun gennem koncerter. Derfor inviterer foreningen nu områdets unge til sangskrivningsdag.

Træden: Musik er andet end at lytte til koncerter. Det er tanken bag, når Tønning-Træden Musikforening onsdag 13. marts holder sangskrivningsdag for områdets unge mellem 14 og 21 år på Tønning-Træden Friskole.

Til sangskrivningsdagen får de unge hjælp af studerende fra sangskriverlinjen på Det Jyske Musikkonservatorium, som vil tilbyde coaching, undervisning og workshops i alle mulige former for sangskrivning.

- Det, vi gerne vil med musikforeningen, er at opprioritere musik og kulturaktiviteter i området. Nu har vi haft besøg af Sigurd Barret på friskolen sidste efterår, og senest var det Træden Winter Folk, hvor vi også har været behjælpelige fra musikforeningen, siger Mikkel Bolding, næstformand i Træden Musikforening.

- Vi har derfor haft lidt for børn og voksne, og nu prøver at lave noget for de unge. I stedet for det skulle være en koncert igen, prøver vi at sætte fokus på det skabende arbejde med at skrive sange, forklarer han.

Nyt syn på musik

Sangskrivningsdagen er tiltænkt alle områdets unge, som gør det i musik. Det være sig på computeren, på guitar, ved at producere beats eller skrive musik og tekster selv.

Ved arrangementer vil de unge få nogle redskaber til at blive en bedre sangskriver, og det er lige meget, om man er til folk, pop, rock eller country. Der er plads til musikglade unge i alle musikgenrer, lyder det fra Mikkel Bolding, som selv underviser i sangskrivning på Det Jyske Musikkonservatorium.

- Arrangementet er både for dem, som arbejder lidt med musik i forvejen, men det kan også være for unge, som gerne vil i gang med at lære at skrive sange og lære at udtrykke sig. Så der er ikke krav til niveau, men det er selvfølgeligt vigtigt, at man har en interesse for musik i forvejen, siger Mikkel Bolding.

Han håber, at sangskrivningsdagen kan give de unge et andet syn på musik.

- Vi håber, at vi kan få de unge til at få øjnene op for musik fra en anden vinkel, end de er vant til. Det kan være, at de spiller et instrument eller i et band i dag, men at de også ser, at der ligger en stor værdi i at skabe musik og gøre det sammen med andre, siger Mikkel Bolding.

Ønsker man at melde sig til sangskrivningsdagen, kan man gøre det til Mikkel Bolding på mail: mikkelbolding@gmail.com senest 6. marts.

Musik er andet end koncerter: Musikforening vil lære unge at skrive sange

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce