Mums: Elever laver fremtidsmad med orme og larver

Den stod på klimavenlig mad, da 6. C. tirsdag formiddag var i skolekøkkenet i forbindelse med Forskningens Døgn. 12-årige Heba (tv.) var ikke umiddelbart vild med insekter i mad, selvom det skulle være godt for miljøet. Foto: Søren E. Alwan

Mums: Elever laver fremtidsmad med orme og larver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

5. og 6. klasserne på Brædstrup Skole fik tirsdag en anderledes skoledag, da de i anledning af Forskningens Døgn tog i skolekøkkenet og tilberedte klimavenlig mad med forskellige spiselige insekter.

Brædstrup: - Jeg synes, det er lidt klamt. Det er ikke lige insekter, jeg plejer at forbinde med mad.

12-årige Heba fra 6.c kigger lidt reserveret ned i skålen, mens hun og sit hold er i gang med at lave dej til pandekager med melorme. Anledningen er, at der i uge 17 holdes Forskningens Døgn, og det markeres med en række arrangementer på skoler og institutioner over hele kommunen.

På Brædstrup Skole står der fremtidens mad og bæredygtig fødevarer på menuen, og det indebærer blandt andet retter som insekt-pesto, melorme-frikadeller, grøn smoothie med melorme samt romkugler med buffalo-larver.

Formålet er at give eleverne en oplevelse af fremtidens fødevareproduktion, som insekter meget vel kan blive en del af. Insekter er nemlig både rige på protein og mineraler, og så er der flere fordele ved at bruge larver og orme frem for kød i forhold til CO2-regnskabet, fortalte agrarøkonom fra Bygholm Landbrugskole Katrine Christensen, som for nylig fik en pris for sin afhandling om produktion af melorme, og som også skulle lede eleverne ind i insekternes og gastronomiens verden.

- Det gode ved at komme ud på skoler er, at det er børnene, der i fremtiden måske skal spise den slags mad. Vi håber, at de vil få nogle gode oplevelser og smage, at man sagtens kan lave spændende og lækre retter med orme og larver, selvom det måske umiddelbart ikke lyder så lækkert. Fordelen ved at bruge melorme og buffalo-larver, som vi gør her, er, at det belaster ikke miljøet så meget, som når vi producerer kød, og så er der en masse proteiner, vitaminer, fibre og mineraler i, og det er dermed også sunde fødevarer. Man skal ikke spise så meget for at få den næring, man har brug for, sagde Katrine Christensen.

Jeg synes, det er fint, at hvis man ændrer nogle vaner, så gør man noget godt for klimaet. Jeg har egentlig aldrig haft tanken om at spise insekter, men nu har jeg smagt det, og det smager faktisk meget godt.
Celina, 6.C, Brædstrup Skole
Aktiviteter i Horsens til Forskningens Døgn
Forskningens Døgn strækker sig over fem dage i uge 17 og 18 og indeholder flere forskellige arrangementer:
  • Forskerkaravane på ungdomsuddannelserne - Torsdag den 25. april kl. 8 parkerer forskerkaravanen ved Learnmark Horsens. Temaet for årets karavane er "Smart Technology". Karavanen byder på oplæg og workshops med fokus på teknologisk nytænkning, som kommer til at ændre vores hverdag. Med i karavanen er VIA University College, Insero, Industrimuseet og Horsens Museum. Et indblik i arbejdet på hospitalet - Regionshospitalet Horsens afholder også et Forskningens Døgn-arrangement i børnehøjde. 6. klasses elever fra Egebjerg Skolen, Sct. Ibs Skole og Lundskolen bliver tirsdag den 30. april inviteret indenfor, hvor de får mulighed for at se og opleve, hvad det vil sige at arbejde og forske på et hospital bl.a. ved at komme ind i en ambulance, øve hjertemassage, høre om hospitalsmad, smertebehandling og meget mere. Back to the future på Industrimuseet - Endelig inviterer Industrimuseet, Insero og VIA 100 deltagere til en teknologisk tidsrejse fra dampmaskinen til VR-brillen torsdag den 25. april. Forskere, undervisere og studerende fra Insero og VIA giver bud på fremtidens teknologier, og Industrimuseet binder dem op på fortidens løsninger. Arrangementet er allerede fuldt booket.

Forskningens Døgn arrangeres i et samarbejde mellem VIA University College, Insero, Regionshospitalet Horsens, Industrimuseet, Horsens Museum og Horsens Kommune.

Kilde: Horsens Kommune
Dagens hovedingrediens. Foto: Søren E. Alwan
Dagens hovedingrediens. Foto: Søren E. Alwan

Smager som popcorn

I forbindelse med sin afhandling på Bygholm Landbrugskole har Katrine Christensen beregnet, at hvis danskerne beskar deres årlige kødforbrug med 10 procent, ville det reducere den danske udledning af CO2 med 8,4 procent. Der er dermed en god klimagevinst at hente ved at ændre madvaner ved spisebordet, og netop klimahensynet var også noget, som eleverne i 6.c var meget bevidste om.

- Jeg synes, det er fint, at hvis man ændrer nogle vaner, så gør man noget godt for klimaet. Jeg har egentlig aldrig haft tanken om at spise insekter, men nu har jeg smagt det, og det smager faktisk meget godt, sagde Celina, efter hun havde prøvesmagt lidt af retterne under tilberedningen.

Her var hendes klassekammerat Vanja helt enig. Hun havde lavet romkugler med buffalo-larver, og det smagte som helt almindelige romkugler.

- Larverne smagte lidt af popcorn, og det smagte rigtig godt. Man skal ikke være så bange for at prøve det, for det er rigtig lækkert, og så gør man også noget godt for miljøet, sagde Vanja.

Man kunne hverken se eller smage insekterne i maden, da der blev serveret pandekager. Foto: Søren E. Alwan
Man kunne hverken se eller smage insekterne i maden, da der blev serveret pandekager. Foto: Søren E. Alwan

Klimavenlig mad

Netop de gode oplevelser med det klimavenlige mad er det, der kan være med til at gøre en forskel - også for dansk landbrug, mener Katrine Christensen.

- Hvis de unge begynder at efterspørge disse produkter, så vil dansk landbrug også omstille sin produktion og begynde at producere dem. Dermed kan Danmark blive et foregangsland inden for klimavenlig mad, sagde Katrine Christensen.

Efter prøvesmagningerne i køkkenet skulle eleverne være med til at komme med ideer til, hvordan man kan ændre folks spisevaner, så de små orme og larver kan blive en naturlig del af vores madindtag.

Både larver og orme blev blendet, inden menuen stod på retter som insekt-pesto, melorme-frikadeller og romkugler med larver.Foto: Søren E. Alwan
Både larver og orme blev blendet, inden menuen stod på retter som insekt-pesto, melorme-frikadeller og romkugler med larver.Foto: Søren E. Alwan
Man kunne hverken se eller smage insekterne i maden, da der blev serveret pandekager. Foto: Søren E. Alwan
Man kunne hverken se eller smage insekterne i maden, da der blev serveret pandekager. Foto: Søren E. Alwan
Pigerne stod for anretningen, inden der blev serveret. Foto: Søren E. Alwan
Pigerne stod for anretningen, inden der blev serveret. Foto: Søren E. Alwan
Elever på Brædstrup Skole lavede klimavenlig mad i forbindelse med Forskningens Døgn. Foto: Søren E. Alwan

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce