Modeshow på Pejsegården med lokalt præg

Det var Ældre Sagen, der stod bag modeshowet på Pejsegården, så lokalformanden Niels Rasmussen måtte selv tage en tur på catwalken. Men det klarede han nu meget godt. Foto: Peter Hald

Modeshow på Pejsegården med lokalt præg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ældre Sagen kunne for tredje år i træk fylde Hotel Pejsegården til et modeshow, hvor lokale butikker stod bag.

Brædstrup: Teatersalen på Hotel Pejsegården var godt fyldt torsdag aften, da Ældre Sagen i Brædstrup for tredje år i træk havde arrangeret et stort modeshow med et stærkt lokalt præg.

Et bredt udvalg af Brædstrups specialbutikker havde leveret tøj, smykker, sko, frisurer og meget andet, og nok så væsentligt var det lokale modeller, der spadserede på catwalken i Teatersalen.

Selv Ældre Sagens lokalformand Niels Rasmussen måtte tage en tur iført jakkesæt.

Og han havde faktisk forberedt sig grundigt på modeshowet.

- Her til morgen tog jeg en løbetur på fire kilometer for at være sikker på, at jeg havde figuren til at passe tøjet, fortalte 68-årige Niels Rasmussen med et selvironisk glimt i øjet.

Men ældrerådsformanden understregede også, at der var en del alvor bag arrangementet.

- Det handler jo om, at vi skal støtte vores lokale handelsliv, sagde han.

- Men jeg er nu meget optimistisk på Brædstrups vegne. Der er gang i byen og nye boligprojekter på vej, tilføjede Niels Rasmussen.

Godt 160 havde købt billetter til arrangementet. Det var 100 færre end sidste år, men der var også et par konkurrerende arrangementer i området. Og der blev lagt op til, at modeshowet fortsætter næste år også.

Helt klart var det kvinder i den modne alder, der var i overtal blandt publikum. Men som en af dem afslørede, så er det også dem, der står for hovedparten af tøjindkøbene - også til deres mænd.

Ligesom de foregående år var det Irene Benfeldt, Gunhild Petersen og Grethe Nielsen fra Ældre Sagen, der var tovholdere, og de er klar til at tage en tørn til.

Kvinderne var helt klart i overtal blandt publikum. Antallet af mænd kunne tælles på én hånd. Foto: Peter Hald
Kvinderne var helt klart i overtal blandt publikum. Antallet af mænd kunne tælles på én hånd. Foto: Peter Hald
Pejsegårdens direktør Jytte Nygaard var bestemt ikke utilfreds med, at hun kunne fylde Teatersalen med lokale gæster. Foto: Peter Hald
Pejsegårdens direktør Jytte Nygaard var bestemt ikke utilfreds med, at hun kunne fylde Teatersalen med lokale gæster. Foto: Peter Hald

Modeshow på Pejsegården med lokalt præg

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce