Masser af liv i Solstrup: Elever lærer om samfundet i deres egen miniby

I butikken Solens Smykker produceres der kæder, armbånd, øreringe og nøgleringe. Her ses Sille og Ida fra 1. klasse, som er ved at lave en halskæde. Foto: Henrik Sandvad

Masser af liv i Solstrup: Elever lærer om samfundet i deres egen miniby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brædstrup Skole er i denne uge omdannet til minisamfundet Solstrup, hvor store og små elever arbejder sammen i deres små butikker og virksomheder som i en rigtig by.

Brædstrup: Skønhedsalon, biograf, bageri og et fitnesslokale. Det er blot nogle af de mange butikker og serviceydelser, som eleverne på Brædstrup Skole kan tilbyde i denne uge.

Skolen har emneuge, og i den forbindelse er hele skolen omdannet til minibyen Solstrup, hvor der både er bank, en avis, reklamebureau og et jobcenter til elever, der er kommet i nød og er blevet fyret fra deres job.

Som noget nyt, når Brædstrup Skole holder emneuge, er hele skolen med fra 0. til 8. klasse. 9. klasse må derimod blot kigge forbi, da de har for tiden har eksamener.

- Vi gør det på den måde for at styrke elevernes relationer på tværs. Det samme gælder for lærerne, fordi vi alle er delt op. Vi håber, at minibyen kan være med til at lære eleverne, hvordan et samfund er bygget op, og hvad der skal til af butikker og serviceydelser for, at et samfund kan fungere, siger Winnie Pedersen, klasselærer for 6. klasse.

I Solstrup Bank kan de forskellige virksomheder låne penge til løn til medarbejderne og andre udgifter. Foto: Henrik Sandvad
I Solstrup Bank kan de forskellige virksomheder låne penge til løn til medarbejderne og andre udgifter. Foto: Henrik Sandvad

Direktøren bestemmer

I minibyen er eleverne fra 8. klasse direktører, som bestemmer, hvornår der holdes fri, og de kan også fyre en elev, hvis vedkommende ikke præsterer godt nok. De er så til gengæld ansvarlige for, at virksomheden får produceret sine varer, reklameret for dem og solgt sine varer til de øvrige elever. Samtidig skal virksomheden gerne give plus på bundlinjen.

- Det er rigtig sjovt, og det er meget bedre end almindelig undervisning. Det er hyggeligt, at vi alle er blandet på tværs af klasserne. Det gør noget for sammenholdet, og man lærer også mange nye at kende, siger Mia Løgager fra 8. klasse.

Torsdag aften holder Brædstrup Skole åbent hus for forældre og andre interesserede, hvor de kan komme og se Solstrup og handle i butikkerne, inden der skal aflægges regnskab fredag.

Der er travlt i skønhedssalonen Mirror Mirror, som ligefrem har kunder på venteliste. Foto: Henrik Sandvad
Der er travlt i skønhedssalonen Mirror Mirror, som ligefrem har kunder på venteliste. Foto: Henrik Sandvad
I Solstrups genbrugsbutik sælger eleverne gamle bamser og legetøj. Foto: Henrik Sandvad
I Solstrups genbrugsbutik sælger eleverne gamle bamser og legetøj. Foto: Henrik Sandvad

Masser af liv i Solstrup: Elever lærer om samfundet i deres egen miniby

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce