Maria springer ud i fuldt flor: Udvider sin blomsterforretning

Maria Hansen med en buket, der snart skal leveres til en kunde. Foto: Peter Hald

Maria springer ud i fuldt flor: Udvider sin blomsterforretning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Blomstereksperten Maria Hansen fra Træden sætter turbo på sit firma Fru Hansen Blomster.

Træden: Når Maria Hansen åbner garageporten ved sit parcelhus i Træden, strømmer duften af blomster ud. Garagen rummer nemlig ikke biler, men derimod blomster.

Forklaringen er, at 37-årige Maria Hansen driver firmaet Fru Hansen Blomster, og selv om det er et lille firma, er det ved at få vind i sejlene. Maria Hansen har nemlig fået en håndfuld storkunder - Skanderborg Park Hotel, Scandic Bygholm Park i Horsens, Norsminde Kro og Turbinehallen i Aarhus - og det betyder, at den blomsterkyndige fru Hansen nu er klar til næste skridt - nemlig at få flere kunder, også private kunder.

- Jeg startede mit firma i 2016 i det små, da jeg begyndte med at levere blomsterdekorationer til bryllupper. Siden har jeg haft fokus på business to business-kunder i hotel- og restaurationsbranchen, og det er gået godt. Nu arbejder jeg fuld tid i mit firma, og jeg får en dagløn hjem, fortæller Maria Hansen.

Hun har en fortid i tøjbranchen, da hun tidligere har været kreativ indkøber for Bestseller-koncernen og har en designeruddannelse bag sig. Men blomsternes verden trak i hende, for det er noget, hun har arbejdet med lige siden barndommen.

Arbejdet med blomsterne foregår i et værksted, som Maria Hansen har indrettet i garagen hjemme i Træden. Foto: Peter Hald
Arbejdet med blomsterne foregår i et værksted, som Maria Hansen har indrettet i garagen hjemme i Træden. Foto: Peter Hald

Inspireret af bedstemor

- Min bedstemor havde blomster som hobby, og hende lærte jeg meget af. Senere hjalp jeg til i en blomsterbutik, som min eks-svigermor drev, og jeg besluttede at tage blomsterbinder-uddannelsen på Beder Gartnerskole. Efter min tid hos Bestseller arbejdede jeg en overgang i en blomsterforretning i Aarhus, men jeg besluttede at starte mit eget firma, fortæller Maria Hansen.

Som selvstændig med eget værksted derhjemme kan hun bedre kombinere arbejdslivet med sine opgaver som mor. Sammen med ægtemanden Kim - der i øvrigt arbejder som food and beverage-manager i Turbinehallerne Aps - har hun to børn, Nanna på fire år og Noah på otte år. Selv om hun bruger mange timer i sit firma, er hun ofte i værkstedet derhjemme, hvor børnene er lige i nærheden. Og de synes, at mors arbejde er interessant.

- Især min søn Noah på otte vil gerne med, når jeg skal ud med blomster-leverancer - det synes han, er rigtig spændende. Det er heller ikke så tosset, at ungerne ser, at man arbejder, siger Maria Hansen.

Der er udvidelser på vej, For kort tid siden investerede Maria Hansen i et kølerum til blomsterne, og hun får snart en regulær firmabil - en rummelig Peugeot Partner.

- Hidtil har jeg klaret mig med min lillebitte Citroen C1. Folk smiler, når jeg kommer trillende i den, men der kan faktisk være forbavsende mange blomster i den lille bil. Men jeg glæder mig nu til at få en stor varevogn med hylder og det hele, fortæller hun.

Dyrker selv blomster

Haven ved huset på Bavnehøjvej i Træden bliver også taget i brug. Ud over at købe blomster fra gartnerier dyrker Maria Hansen selv blomster derhjemme - blandt andet tulipaner, ranunkler og ærteblomster - og som noget nyt georginer.

Hun dyrker også et godt forhold til kunderne:

- Jeg holder af de gode gamle dyder - kvalitet og god service, og jeg tager gerne ud til kunderne for at tale med dem - det virker mest naturligt at mødes med folk på deres hjemmebane, siger Maria Hansen.

Og hun nøjes ikke med at tale. Ofte har hun visuelle oplæg med på en computer, så kunderne kan få et nøjagtigt billede af dekorations-ideerne.

Maria springer ud i fuldt flor: Udvider sin blomsterforretning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce