Lokale bag ny opfindelse: fylder container med træstammer på ingen tid

Borrisholt Metal ApS har i det seneste års tid udviklet et system, der kan laste store træstammer ind i en container på lastbil. Det er første gang, at den teknik kan benyttes i Danmark. Foto: Morten Pape

Lokale bag ny opfindelse: fylder container med træstammer på ingen tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Borrisholt Metal Aps. fra Brædstrup har udviklet en ny metode til at skubbe store træstammer fra en åben trailer direkte ind i en skibscontainer. Det sparer vognmændene for meget tid.

Brædstrup: - Nu har vi kørt med det nye system i et par måneder, og vi bliver mere og mere glade for det. Det sparer os for rigtig meget tid. Førhen læssede vi træstammerne i container enkeltvis, men på den nye måde sparer vi mellem et kvarter og en halv time pr. container. Det kan godt blive til meget, hvis man skal fylde 17 containere på en dag, siger Torben Hansen fra Karl Hansen Trætransport i Rask Mølle.

Vognmandens tilfredshed skyldes, at der for første gang i Danmark er blevet fremstillet en trailer, der kan skubbe store træstammer direkte ind i en skibscontainer. Det unikke ved den nye læssemetode er, at vognmændene ikke skal pakke med kran, men de kan gøre det hydraulisk, og det sparer tid. 

Borrisholt Metal Aps.
Borrisholt Metal Aps. er en enkeltmandsvirksomhed, som ejes og drives af Henning Borrisholt. Han har 30 års erfaring inden for metal og svejsning, og han har i de seneste 10 år været selvstænding. 

Virksomheden har fast base i Grædstrup, og den lever af at opbygge lastbiler, trailere og påhængsvogne til vognmændenes behov.

Derudover producerer virksomheden brændstofstanke og udfører C02-svejsninger for transportbranchen.
Henning Borrisholt (t.v.), vognmand Torben Hansen og Stefan Wosniak er alle begejstrede for det nye læssesystem, som har gjort det meget lettere at få store træstammer i containere. Foto: Morten Pape
Henning Borrisholt (t.v.), vognmand Torben Hansen og Stefan Wosniak er alle begejstrede for det nye læssesystem, som har gjort det meget lettere at få store træstammer i containere. Foto: Morten Pape

Så det på Youtube

Det nye system er udviklet af Henning Borrisholt fra Borrisholt Metal Aps. i Brædstrup, og det er sket i samarbejde med vognmand Torben Hansen og lastvognsmekaniker Stefan Wosniak fra Det Rullende Værksted.

- Det var egentlig Torben, som fik ideen til den, fordi han havde set et klip fra Youtube i USA, hvor nogle kørte med et tilsvarende system. Han havde så gået rundt i et halvt år for at få nogle til at udvikle systemet uden held. En dag spurgte han så mig, og det lød som en sjov og spændende opgave, og så måtte vi i gang, siger Henning Borrisholt med et grin.

Træstammerne læsses først på traileren, hvorefter en stor hydraulisk arm skubber træet helt ind bagerst i containeren. Foto: Morten Pape
Træstammerne læsses først på traileren, hvorefter en stor hydraulisk arm skubber træet helt ind bagerst i containeren. Foto: Morten Pape

Et års udvikling

Borrisholt Metal Aps. lever af at opbygge lastbiler, så de passer til vognmændenes behov, og opgaven var derfor ikke langt fra det, som Henning Borrisholt plejer at beskæftige sig med. Der er imidlertid langt fra et videoklip til et færdigudviklet system, så udviklingen af konstruktionen tog cirka et år, hvor han også fik hjælp fra Det Rullende Værksted, som stod for at montere lys, luft og hydraulik.

- Der har da været mange søvnløse nætter, da vi skulle udvikle det. Der har også været flere prøve-konstruktioner, inden den endelige var på plads. Det har været mange udfordringer i det og en lang opbygningsfase, fortæller Henning Borrisholt.

Nemmere at eksportere træ

Indtil videre er der kun bygget en enkelt prototype, men Henning håber, at der er flere vognmænd inden for skovbrug, som kan bruge systemet.

- Der er mange, der skal have træ fragtet, og der bliver kørt mere og mere træ til eksport, hvor det er nødvendligt at få træet i en skibscontainer. Eksporten er kun stigende, så det kunne være spændende, hvis der også er andre, som får øjnene op for det, siger Henning Borrisholt.

Han forventer dog ikke, at han bliver rig på sin nye opfindelse.

- Det tror jeg ikke, men det var heller ikke derfor, jeg kastede mig ud i det. Jeg gjorde det, fordi jeg synes, det er sjovt at udvikle nye ting, og hvis der samtidig også er nogen, som får glæde af det, så har det været indsatsen værd, siger Henning Borrisholt.

Lokale bag ny opfindelse: fylder container med træstammer på ingen tid

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce