Lokal klub forstår at spille kortene - tre hold i DM-finalen

Spillerne fra Nim L?hombre Klub har klaret sig ualmindelig godt, og klubben har nu tre hold i finalen om DM. Fra venstre ses næstformand Jørgen Rødgaard, formand Palle Laustsen og Jørgen Erik Hansen. Foto: Søren E. Alwan

Lokal klub forstår at spille kortene - tre hold i DM-finalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nim L'hombre Klub har gode muligheder for en topplacering, når otte hold fra hele landet i weekenden dyster om DM i Nim Forsamlingshus.

Nim: Kortene er faldet godt for spillerne i Nim L'hombre Klub i kampen om DM. Således har tre hold fra den lokale l'hombre klub kvalificeret sig til DM-finalen, som spilles i weekenden 10.-11. marts i Nim Forsamlingshus.

Der deltager i alt otte hold i finalen, så formanden for Nim L'hombre Klub tror på, at der er gode muligheder for en topplacering, når DM-finalen er afviklet søndag omkring klokken 15.30.

- Vi har aldrig haft tre hold i en finale før, så det er meget flot. Også fordi vi kun stillede op med tre hold til DM. Jeg tror, der er rigtig gode muligheder for en topplacering. Idet vi har tre hold ud af otte, betyder det, at vi bare skal have ét hold, som skal have en god dag, lyder det forventningsfuldt fra klubformand Palle Laustsen.

I finalen kan alt ske. Man kan lige så godt blive nummer ét, som man kan blive nummer otte. Nogle gange bliver frækhed belønnet, og andre gange er det bedre at være forsigtig.
Palle Laustsen, formand for Nim L'hombre Klub
Nim L'hombre Klub spiller hver torsdag i Nim Forsamlingshus. I weekenden er klubben også medarrangør af danmarksmesterskaberne. Foto: Søren E. Alwan
Nim L'hombre Klub spiller hver torsdag i Nim Forsamlingshus. I weekenden er klubben også medarrangør af danmarksmesterskaberne. Foto: Søren E. Alwan

Stærke DM-traditioner

Nim L'hombre Klub har stolte traditioner til DM, idet klubben tidligere har vundet danmarksmesterskabet to gange i 2003 og 2011.

Nim L'hombre Klub er nu ikke den eneste lokale klub, som har klaret sig flot til DM. Således vandt de lokale rivaler fra Brædstrup L'hombre Klub danmarksmesterskabet i 2015.

I l'hombre spiller man med faste kort, hvilket gør, at det i høj grad er op til spillernes kunnen at klare sig godt i l'hombre. Foto: Søren E. Alwan
I l'hombre spiller man med faste kort, hvilket gør, at det i høj grad er op til spillernes kunnen at klare sig godt i l'hombre. Foto: Søren E. Alwan

Sætter hjernen i spil

Til finalen i Nim spilles der fem spil ved hvert af de otte borde. Herefter roterer spillene mellem bordene, så der skal i alt spilles 40 spil, inden der kan kåres en danmarksmester.

I l'hombre er der fire spillere på hvert hold, og spillet handler om at melde og tage stik. Modsat whist, hvor kortene blandes efter hver spil, spilles der med "faste" kort i l'hombre, hvilket betyder, at det i højere grad er op til spillernes kunnen at sikre sig et godt resultat.

Netop det at l'hombre prøver at eliminere heldet er det, der fascinerer mest ved spillet, mener Jørgen Erik Hansen, som er blandt spillerne i DM-finalen.

- L'hombre er ikke nemt at gå til for nybegyndere, men når man først har fået det lært, er det meget fascinerende. Idet vi alle spiller med samme kort, er det altid spændende at se til sidst, hvem der har gjort det bedst i spillet og meldt sine kort bedst. Det er nok det mest spændende ved l'hombre. Her er tingene meget op til spillerne, og det har ikke så meget at gøre med, om man er heldig at få gode kort, siger Jørgen Erik Hansen.

Alt kan ske

Det er således heller ikke noget, der er givet, når kortene spilles til finalen ved DM.

- I finalen kan alt ske. Man kan lige så godt blive nummer ét, som man kan blive nummer otte. Nogle gange bliver frækhed belønnet, og andre gange er det bedre at være forsigtig. Det er ikke til at sige, så der er ikke ét spil, der er ens. Men vi håber selvfølgelig, at vi er med helt oppe i top, når finalen er ovre, siger Palle Laustsen.

Nim L'hombre Klub har 57 medlemmer, og på landsplan er der cirka 820 spillere, som spiller i klub. Der er mulighed for interesserede at komme og se med til finalespillene, som spilles i Nim Forsamlingshus lørdag og søndag fra klokken 9.30.

Lokal klub forstår at spille kortene - tre hold i DM-finalen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce