Løbeklubbens gå-hold går til den

Gå-træner Lene Wielandt Egemose glæder sig til foråret og håber, at der kommer flere med på turene. Foto: Peter Hald

Løbeklubbens gå-hold går til den

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brædstrups løbeklub 8740dk sætter mere fart på klubbens gå-afdeling, der nu også kan komme med til bro-løbet.

Brædstrup: Løbeklubben 8740.dk i Brædstrup sætter nu turbo på klubbens "sidegren" - gå-klubben. Som noget nyt fik løbeklubben i efteråret gang i en gå-afdeling kaldet Walk, hvor deltagerne ikke løber, men går, og det fik i starten en vældig tilslutning.

Hen over vinteren faldt en del af fodgængerne dog fra, men en sej kerne holdt ud, og nu, når foråret - forhåbentlig - viser sig, vil gå-klubben også give den en skalle. Ikke mindst fordi, det nu bliver muligt også for fodgængere at deltage i det populære Den Genfundne Bro Løb den 19. maj.

- Fra og med uge 14 begynder vi at mødes om tirsdagen mellem klokken 17 og 18 ved klubhuset på Brædstrup Stadion. Hidtil har det været onsdag fra klokken 16.30 - men om tirsdagen har vi mulighed for at varme op samtidig med løberne, og det betyder også, at de løbere, der måske på grund af en skade gerne vil gå i stedet for at løbe, kan følges med os, fortæller en af gå-trænerne, Lene Wielandt Egemose.

Hun var selv en af dem, der meldte sig til gå-holdet i efteråret, og hun har været med hele vinteren, hvor der er blevet trampet i al slags vejr.

Vi har det sjovt - der er jo tid til snak og grin undervejs.
Lene Wielandt Egemose, gå-træner

Gakkede gangarter

- Gang er alletiders form for motion. Alle kan være med, unge og ældre. Selv går jeg mange ture, også i Tyrsting, hvor jeg bor. Jeg er blevet bidt af det. Tidligere har jeg spillet håndbold - det kan jeg ikke mere, men til gengæld kan jeg gå. Og vi har det sjovt - der er jo tid til snak og grin undervejs, siger 51-årige Lene Wielandt Egemose.

Under den cirka en time lange gåtur vil der være forskellige øvelser.

- Vi har blandt andet noget, hvor vi øver "gakkede gangarter", siger Lene Wielandt Egemose muntert.

Der vanker også gode tips og rådgivning, blandt andet om fodtøj, kropsholdning og meget andet.

Som nævnt kan alle være med, og på længere sigt kan det være, at der bliver etableret to former for gå-hold. Et hold for dem, der vil gå frisk til og give den gas med power-walk, og et andet hold for dem, der vil nøjes med et mere moderat tempo.

Løbeklubbens gå-hold går til den

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce