Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Leder har fordoblet elevtal på friskole: Nu takker han af

Den 62-årige skoleleder på Bakkelandets Friskole, Jens Erik Skals, har besluttet at takke af og søge andre udfordringer. Dermed bliver det fra august en ny mand eller kvinde, som skal lede friskolen i Nimdrup.

Leder har fordoblet elevtal på friskole: Nu takker han af

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jens Erik Skals stopper som skoleleder på Bakkelandets Friskole efter syv år. Der er tid til at prøve noget andet, siger den afgående leder.

Nimdrup: Bestyrelsen på Bakkelandets Friskole er på jagt efter en ny skoleleder, som, hvis alt går efter planen, kan vælges på en ekstraordinær generalforsamling i løbet af juni. Årsagen er, at den nuværende skoleleder Jens Erik Skals har valgt at takke af efter syv år.

- Efter syv gode år har jeg besluttet mig for, at mit arbejdsliv også skal være andet end en 60 timers-arbejdsuge, som både omfatter aftener og nogle weekender. Jeg skal have fundet et arbejde, hvor jeg ikke presser mig så meget, som jeg gjort i en periode. Selvom det et dejligt, spændende og udfordrende job, kræver det meget af én. Nu er jeg blevet 62 år, så nu vil jeg se, om det grå guld stadig er noget værd, siger Jens Erik Skals.

Den afgående skoleleder har ikke besluttet sig for, om fremtiden skal byde på et undervisningsjob eller et konsulentjob inden for skoleverden.

Selvom det er et dejligt, spændende og udfordrende job, kræver det meget af én. Nu er jeg blevet 62 år, så nu vil jeg se, om det grå guld stadig er noget værd.
Jens Erik Skals, skoleleder Bakkelandets Friskole

Flere elever

I løbet af de syv år, mens Jens Erik Skals har haft ansvaret for Bakkelandets Friskole, er skolen blevet fordoblet. Da han blev skoleleder i 2011, var der 55 elever på skolen, mens der er nu er lidt over 100. Samtidig åbner skolen for 8. klasse til august, og derfor er man netop i gang med at bygge to nye klasselokaler til de kommende skoleelever i den tidligere forstanderbolig. Samtidig er der planer for en 9. klasse fra 2019.

- Det har på mange måder været en spændende tid. Da jeg startede, havde skolen en dårlig økonomi, og nu har vi en god økonomi, og det var helt klart en prioritet fra starten. Skolen er også vokset, men der har vi også fået hjælp af tiden, fordi forældrene har fået større øje for friskolerne efter skolereformen, arbejdstidsreformen og inklusionstanken. Der har sket meget, som har gjort, det er forståeligt, at flere har søgt mod friskolerne, siger Jens Erik Skals.

Leder har fordoblet elevtal på friskole: Nu takker han af

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.