Lang tradition er brudt: Nim står uden byrådskandidat

Nim er uden kandidater til byrådet til november, efter Michael Ritter fra Venstre har valgt at trække sig. Arkivfoto: Morten Pape

Lang tradition er brudt: Nim står uden byrådskandidat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra nytår og de næste fire år frem vil Nim ikke have repræsentation i byrådet. Byens eneste kandidat, Michael Ritter, har nemlig valgt at trække sig.

Nim: Når borgerne i Nim skal i stemmeboksen til kommunalvalget 21. november, bliver det for første gang uden en lokal kandidat på stemmesedlen. I april meddelte Venstres Michael Ritter ellers, at han ville prøve vinde det ledige sæde efter det lokale byrådsmedlem Jens Pedersen, som har valgt at holde pause fra politik. Siden har Michael Ritter dog valgt at trække sit kandidatur tilbage.

- Med arbejde og to små børn har jeg ikke nok timer i døgnet til også at varetage hvervet i byrådet. Jeg har derfor besluttet, at jeg ikke stiller op, siger Michael Ritter, som ved siden af sit politiske virke også er direktør for firmaet Rea Porte i Brædstrup.

Byen Nim har ellers en lang tradition for at være repræsenteret i de forskellige byråd. Tilbage i 1980'erne havde Nim hele tre byrådsmedlemmer i den tidligere Brædstrup Kommune. Siden Nim fra 2007 kom med i Horsens Kommune, har byen været repræsenteret i byrådet af først Sven Jørgensen fra Venstre og siden Jens Pedersen fra samme parti.

- Selvfølgelig kunne vi godt have tænkt os en lokal kandidat, men der er også mange gode kandidater fra byerne omkring Nim. Jeg regner med, at de vil være med til at varetage byens interesser, siger Michael Ritter.

Selvfølgelig kunne vi godt have tænkt os en lokal kandidat, men der er også mange gode kandidater fra byerne omkring Nim. Jeg regner med, at de vil være med til at varetage byens interesser.
Michael Ritter, forhenværende byrådskandidat i Nim

Færre interesseret i lokalpolitik

Det afgående byrådsmedlem i Nim, Jens Pedersen, mener, at den manglende lyst blandt Nim-borgerne til at stille op til byrådet dels skal findes i kommunalreformen.

- Efter kommunalreformen har det været sværere at bevare folks engagement i lokalpolitik. Jo tættere folk er på byrådet, desto lettere er det også at engagere folk, men det er blevet sværere nu, siger Jens Pedersen.

Som formand for Nim Fællesråd forventer Jens Pedersen dog, at Nim stadig har en stemme, som nok skal blive hørt i Horsens Kommune.

- Sven Jørgensen og jeg er blevet enige om, at vi nok skal råbe op, hvis det er nødvendigt. Vi kender de forskellige kanaler til kommunen, så Nim vil stadig blive hørt og set, siger Jens Pedersen.

Lang tradition er brudt: Nim står uden byrådskandidat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce