Landsbyklynger kan sætte skub i de små byer

Sdr. Vissings fællesrådsformand Lone Skriver håber, at det kan lade sig gøre etablere et samarbejde med nogle af nabolandsbyerne - en såkaldt landsbyklynge. De vil give landsbyerne mere slagkraft, mener hun. Foto: Søren E. Alwan

Landsbyklynger kan sætte skub i de små byer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere landsbyer går sammen i klynge-samarbejde. I Sdr. Vissing arbejder man på at danne en klynge med flere nabo-landsbyer.

Sdr. Vissing: Der er behov for, at landsbyer står sammen. I disse år oplever mange landsbyer, at udviklingen går den gale vej for dem. Skoler og busser forsvinder, der bliver færre indbyggere, og det bliver sværere at trække nye borgere til. Men omvendt er der også landsbyer, der oplever fremgang og udvikling.

Netop derfor kan der være gode gode til, at landsbyer begynder at samarbejde med andre småbyer.

Flere steder har man oprettet de såkaldte landsbyklynger, hvor grupper af landsbyer indgår i et fast samarbejde, som blandt andet omfatter de lokale foreninger og lokalråd.

Fordelen er, at landsbyerne kan blive styrket. De får mere gennemslagskraft, når de udtaler sig i fællesskab, og de kan bedre hjælpe hinanden.

Ved at arbejde sammen kan vi inspirere hinanden, og vi kan arbejde hen mod nogle fælles mål.
Lone Skriver, formand for Sdr. Vissing Fællesråd
- Det kræver en velfungerende styregruppe og virkelig god kommunikation at få en landsbyklynge dannet og få den til at fungere godt, siger Lone Skriver.  Foto: Søren E. Alwan
- Det kræver en velfungerende styregruppe og virkelig god kommunikation at få en landsbyklynge dannet og få den til at fungere godt, siger Lone Skriver. Foto: Søren E. Alwan

Samarbejde med nabo-landsbyer

I Sdr. Vissing er formanden for Fællesrådet, Lone Skriver, en varm fortaler for, at Sdr. Vissing indgår i en landsbyklynge sammen med flere nabo-landsbyer.

- Vi har ikke lagt os fast på, hvem klyngen skal bestå af. Man kunne tænke sig, at Sdr. Vissing kunne gå sammen med Voerladegaard, Voervadsbro og andre af de omkringliggende landsbyer. Vi behøver ikke at holde os til kommunegrænserne, siger Lone Skriver.

- Ved at arbejde sammen kan vi inspirere hinanden, og vi kan arbejde hen mod nogle fælles mål, understreger hun.

Landsbyer er forskellige og har forskellige muligheder og udfordringer. Men netop forskellighederne kan styrke et samarbejde. Nogle af de erfaringer, som man på godt og ondt har gjort sig i én landsby, kan komme andre til gode, pointerer Lone Skriver.

I Sdr. Vissing har man således evnet at udnytte byens nedlagte skole til et fælleshus. I Voerladegaard har byen lanceret en effektiv markedsføring af nye byggegrunde. Blot et par eksempler på projekter, der har dannet værdifulde erfaringer. Vel at mærke erfaringer, der ofte har været dyrtkøbte.

- Fælleshuset i Sdr. Vissing er et fantastisk sted og et vellykket projekt, men det har jo krævet hårdt arbejde og mange diskussioner, og det skete på baggrund af en skolelukning, siger Lone Skriver.

Hun lægger ikke skjul på, at der faktisk var et hårdt slag mod Sdr. Vissing, da skolen blev lukket. Konsekvenserne kan stadig mærkes, og der skal kæmpes for skaffe børn nok til børnehaven Himmelblå, der har til huse i skole-lokalerne.

En stor udfordring lige nu for mange landsbyer er den offentlige buskørsel. Besparelserne i Region Midtjylland, hvor flere busruter blev ramt, skabte usikkerhed. Ikke mindst i Sdr. Vissing, hvor ruterne 502 og 110 har stor betydning.

Ifølge Lone Skriver landede det dog nogenlunde fornuftigt for Sdr. Vissing, da rute 502 ikke blev nedlagt, men blev styrket i retning mod Horsens. Rute 110 fortsætter, men med ændringer.

- Her må vi lige se, hvordan det kommer til at fungere, siger Lone Skriver.

Lone Skriver har som formand for Sdr. Vissings Fællesråd råbt vagt i gevær, når det gjaldt bus-besparelserne, og hun har peget på, at busserne er en livsnerve for landsbyerne. Netop i sådanne situationer vil en hel klynge af landsbyer kunne stå stærkere, hvis de kunne udtale sig sammen og reagere i fællesskab på nedskæringer og ændringer af busruter.

Kræver kommunikation

Der er dannet landsbyklynger flere steder i Danmark. Nogle steder med succes, mens det andre steder er smuldret.

- Jeg tror, at det kræver en velfungerende styregruppe og virkelig god kommunikation at få en landsbyklynge dannet og få den til at fungere godt, siger Lone Skriver.

Det vil også kræve nogle holdningsændringer.

- Nogle steder er der nogle ret fasttømrede holdninger til nabolandsbyerne. "Dem derovre plejer vi ikke at have noget at gøre med" og så videre. Den slags skal man jo arbejde med, påpeger Lone Skriver.

Men med tiden sker der forandringer, der gør det naturligt at "dreje hovederne". Det kan for eksempel være skolenedlæggelser som i Sdr. Vissing. Den lokale skole forsvandt, og børnene blev spredt. Nogle går på friskolerne på egnen, og andre går i folkeskole i Brædstrup.

Nye tværgående projekter såsom naturstiprojektet fra Voervadsbro over Sukkertoppen til Klostermølle kan også betyde, at landsbyer pludselig "får øje på hinanden".

- Her er det jo oplagt, at vi kan arbejde sammen om for eksempel turisme, fastslår Lone Skriver.

Landsbyklynger kan sætte skub i de små byer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce