Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Landsby vil have shelter, grønt område og ny hjemmeside

I Voervadsbro vil man lave et nyt fællesområde til forskellige aktiviteter under projekt "den trygge landsby". Et lignende tiltag gjorde man i Underup, som forleden kunne indvie et nyt fællesområde; Kastanjeplænen ved Underup Kirke. Arkivfoto: Michael Svenningsen

Landsby vil have shelter, grønt område og ny hjemmeside

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der er fokus på fællesskab og større viden om sit lokalområde i de tre landsbyprojekter, som borgerne i Voervadsbro har valgt ud under projekt "den trygge landsby".

Voervadsbro: Voervadsbro er én af fire landsbyer, som i år får 100.000 kroner, som borgerne må bruge kvit og frit til at skabe aktiviteter, som kan styrke fællesskabet og trygheden i landsbyen. Pengene kommer fra Horsens Kommune, og nu har de lokale borgere i Voervadsbro stemt om, hvilke af de 12 forslag i finalefeltet, som skal føres ud i livet.

Ifølge formanden for Landsbyforeningen for Voervadsbro, Marie Noe, var der et stort fremmøde til det afgørende borgermøde. Det blev tre meget forskellige forslag, som blev valgt ud. Blandt vinder-ideerne er at skabe et nyt fællesområde ved Højlundvej med borde/bænkesæt og shelters, som kan bruges til byens udendørsaktiviteter om sommeren.

- Vi har tit manglet et sted at mødes om sommeren, fordi kanopladsen er i brug. Det kan den nye plads godt bruges til, så vi ser frem til, hvad det område kan blive til, siger Marie Noe.

Jeg tror aldrig, vi har haft så mange aktiviteter i gang i Voervadsbro, som vi har nu, men heldigvis kan folk jo vælge til og fra alt efter, hvad de har brug for.
Marie Noe, formand for Landsbyforeningen for Voervadsbro
Tryg Landsby
Projektet "De trygge landsbyer" i Horsens Kommune har kørt siden 2015.Målet er at øge kvaliteten og trygheden for beboerne i udvalgte landsbyer og således skabe større sammenhængskraft i landdistrikterne. Sund By står for den kommunale del af projektledelsen.

Trygge landsbyer indtil nu: 2015: Tønning-Træden, Kattrup og Haldrup 2016: Grumstrup, Grædstrup-Davding-Slagballe, Lundum og Vrønding 2017: Ørskov, Sejet, Underup og Gantrup 2018: Voerladegård, Sattrup, Vestbirk og Åes trygge landsbyer.

Hver landsby har fået 100.000 kr. til projektet.

Ny hjemmeside

Derudover er der også en ny hjemmeside for Voervadsbro på ønskelisten. Den skal formidle omkring byen og de aktiviteter, der sker. Den er tænkt til at bruges af de lokale, men også af kommende tilflyttere, så de kan læse mere om byen og området.

- Vi har en hjemmeside allerede, men den er blevet inaktiv og er derfor ikke så interessant mere. Tanken var, at vi skal have den pudset lidt op, og så skal vi finde ud af en måde, så siden hele tiden er opdateret og aktuel, siger Marie Noe.

Foredrag med lokalhistorie

Endelig vil de lokale i Voervadsbro at lave fællesarrangementer med titlen "Kend dit Voervadsbro". Formålet er her at holde en foredragsrække om forskellige lokale emner fra den lokale historie, naturen eller om områdets mange fortidsminder.

- Vi har allerede godt gang i mange aktiviteter allerede, så det arrangement ligger godt i tråd med det. På den måde får vi alle et bedre kendskab til vores by og område, hvilket kun er godt. Jeg tror aldrig, vi har haft så mange aktiviteter i gang i Voervadsbro før, som vi har nu, men heldigvis kan folk jo vælge til og fra alt efter, hvad de har brug for, siger Marie Noe.

Landsby vil have shelter, grønt område og ny hjemmeside

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.