Landmand med hang til whisky: Theis rykkede webshoppen ind på hovedgaden - og det gav bonus

Theis Steen Hansen, der i forbindelse med Black Friday kan opleves hos Sir Windsor, har succes med at vise sin whiskyer frem i sit kombinerede showroom og lager på Søndergade i Brædstrup. Foto: Søren E. Alwan

Landmand med hang til whisky: Theis rykkede webshoppen ind på hovedgaden - og det gav bonus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svineavlskonsulent Theis Steen Hansen fra Tyrsting ved Brædstrup har i tre år drevet spiritus-webshoppen "Water of Life". For et år siden flyttede han ind på hovedgaden i Brædstrup, hvilket har haft stor betydning for forretningen.

Brædstrup: Det fysiske møde med kunderne, en smagsprøve og en personlig relation. Det er af voldsom stor betydning.

I hvert fald hvis man som 37-årige Theis Steen Hansen fra Tyrsting ved Brædstrup har en hobby med at sælge spiritus.

For tre år siden åbnede han webshoppen "Water of Life", hvor han primært sælger whisky, men også gin, cognac, portvin m.m. Men først da han for et år siden rykkede sin webshop fra hjemmet i Tyrsting og ind i de tidligere Energi Midt lokaler på Søndergade i Brædstrup, kom der for alvor gang i salget.

- Jeg flyttede egentligt derind, fordi vi ikke havde nok plads derhjemme. Ikke fordi, jeg ikke syntes, det var rart at vågne hver morgen mellem en hel masse whisky-kasser, men min kone var af en lidt anden holdning, lyder det med et smil fra Theis Steen Hansen.

Selvom Theis Steen Hansen også sælger forskellig spiritus som gin, cognac og portvin er den største passion uden tvivl whisky.  Foto: Søren E. Alwan
Selvom Theis Steen Hansen også sælger forskellig spiritus som gin, cognac og portvin er den største passion uden tvivl whisky. Foto: Søren E. Alwan

Fysisk salg vinder frem

Den nye adresse blev startskuddet til en langt større synlighed for webshoppen, og Theis Steen Hansen begyndte at deltage i forskellige arrangementer og holde lejlighedsvist åbent i sit showroom.

Sidste år havde han åbent hver lørdag i december, og i år har han udvidet med også at have åbent hver lørdag i november.

- Forretningen er jo født som en webshop, men salget tipper mere og mere mod det fysiske salg. Det er ingen hemmelighed, at jeg ikke er den eneste webshop, der sælger spiritus, og dem, der handler på nettet, går benhårdt efter prisen. Jeg har fundet ud af, at relationer, og det at vise sit ansigt, betyder en hel del for folks lyst til at handle hos mig, fortæller Theis Steen Hansen.

Sortimentet hos Water of Life ligger i den eksklusive ende. Foto: Søren E. Alwan
Sortimentet hos Water of Life ligger i den eksklusive ende. Foto: Søren E. Alwan

Nok at se til

Han er oprindeligt uddannet landmand og efterfølgende agro-økonom og har ved siden af sin webshop et fuldtidsjob som teknisk konsulent indenfor svineavl hos avlsselskabet Danbred, hvorigennem han rejser meget. Dertil kommer to små børn på hhv. tre og syv år, så der er umiddelbart ingen planer om at udvide åbningstiderne i Water of Life.

- Jeg kan ikke tage skridtet til at have åbent hver dag, men jeg åbner gerne op efter aftale eller tager ud og laver små arrangementer til herreklubber, polterabender e.l. Sidste år fandt jeg ud af, at min forretning ikke var helt så kendt i Brædstrup, som jeg troede, og nu vil jeg gerne endnu længere ud med forretningen, fortæller Theis Steen Hansen.

Interessen for whisky fik han for en halv snes år siden, da han sammen med en kammerat stiftede en mindre whisky-klub. At interessen udviklede sig til også at blive en webshop, skyldes Theis Steen Hansens hustru.

- Vi var begge lidt eventyrlystne og talte for tre-fire år siden meget om at åbne en webshop med tøj. Det blev dog ikke til noget, men jeg kunne ikke slippe tanken om en webshop, så derfor blev det whisky i stedet for dametøj, fortæller Theis Steen Hansen.

Ligesom der findes julesnaps og juleøl kan man selvfølgelig også få sig en julewhisky. Foto: Søren E. Alwan
Ligesom der findes julesnaps og juleøl kan man selvfølgelig også få sig en julewhisky. Foto: Søren E. Alwan
Oprindeligt er Theis Steen Hansen uddannet landmand og han arbejder i dag som svineavlskonsulent for Danbred. Han betegner sin spiritus-webshop som en hobbyvirksomhed, mens hustruen kalder den for hans anden fuldtidstilling. Foto: Søren E. Alwan

Annonce
Annonce
Annonce