Landboforening fik endelig sat gang i velgørende fond

Rasmus Peter Nielsen ligger begravet på kirkegården i Grædstrup. Han døde i juli 2014. Men først nu er der kommet styr på den fond, han ville oprette. Foto: Morten Pape

Landboforening fik endelig sat gang i velgørende fond

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det tog fire år at oprette Rasmus Peter Nielsens Fond, der skal støtte unge landmænd under uddannelse.

Brædstrup/Horsens: Østjysk Landboforening har efter en del tovtrækkeri omsider fået sat gang i en velgørende fond, der skal tilgodese unge landmænd under uddannelse.

Der er tale om Rasmus Peter Nielsens Fond, der tidligere på året resulterede i en hel del avisomtale i Horsens Folkeblad, fordi det tog usædvanlig lang tid at få klaret formaliteterne omkring fonden.

Fonden er oprettet med midler fra boet efter landmanden Rasmus Peter Nielsen, der døde for fire år siden. Rasmus Peter Nielsen drev en stor gård ved Slagballe i nærheden af Brædstrup, og i sit testamente havde han skænket en millionformue til fonden. Men der skulle gå hele fire år, før fonden blev stiftet - især fordi det trak i langdrag med det juridiske arbejde.

Det er jo fantastisk, at en ældre landmand ville oprette en fond, der kan komme unge landmænd til gavn.
Henrik Nielsen, formand for Østjysk Landboforening

Må vente et år mere

Østjysk Landboforening havde håbet på, at man kunne være klar til at udbetale de første legater i forbindelse med landboforeningens generalforsamling i marts, men der kommer sandsynligvis til at gå et års tid mere, lyder det fra foreningens formand Henrik Nielsen.

- Vi har anbragt penge hos et forvaltningsselskab, som investerer penge for os. Det er et sted, hvor mange fonde anbringer deres penge for at få et afkast af hovedstolen. Men vi når næppe at få udbytte til at kunne udbetale legater allerede i marts. Man skal have haft pengene til at stå et års tid, så det bliver sandsynligvis først i 2020, at vi kan udbetale noget, forklarer Henrik Nielsen.

Han oplyser, at hovedstolen i fonden er 8,2 millioner kroner, og de penge skal så skabe noget afkast. Man må ikke tage af egenkapitalen, står der i fundatsen.

I sit testamente havde landmanden lagt op til, at der hvert år skal udbetales 10 legater af hver 25.000 kroner.

- Efter hvad vi umiddelbart har fået oplyst, kan der sikkert godt blive udbetalt legater i den størrelse. Vi ved det selvfølgelig ikke endeligt, men vi vurderer, at det kan blive tæt på de beløb, siger Henrik Nielsen.

- Ud over at det tog lang tid, er jeg tilfreds nu. Det er jo fantastisk, at en ældre landmand ville oprette en fond, der kan komme unge landmænd til gavn, understreger landbo-formanden.

Landboforening fik endelig sat gang i velgørende fond

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce