Landbetjent takker af efter 20 år: Byen sagde farvel

Tidligere samarbejdspartnere og kolleger var mødt frem, da landbetjent Flemming Bækgaard torsdag eftermiddag takkede af ved en reception efter 20 års tro tjeneste i Brædstrup. Foto: Peter Hald

Landbetjent takker af efter 20 år: Byen sagde farvel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Der var både lidt godt til ganen og snak om fortid og fremtid, da Flemming Bækgaard torsdag takkede af som landbetjent gennem 20 år i Brædstrup. Mange kom forbi for at takke for et godt samarbejde.

Brædstrup: - Jeg fandt lige lidt hittegods, så jeg håber, det kan afleveres her.

Vice-ungdomsskoleleder Jan Asmussen var i sit muntre hjørne, da han skulle aflevere lidt vin og andet godt til den afgående landbetjent Flemming Bækgaard. Torsdag eftermiddag holdt han sin afskedsreception på det gamle rådhus efter 20 år som byens panserbasse, og der var mange, som kom forbi for at sige tak for godt samarbejde i årenes løb.

Netop ungdomsskolen har spillet en stor rolle i Flemming Bækgaards virke i sin tid i Brædstrup. Han blev allerede en del af ungdomsskolen i Horsens i 1989, og i 2006 var han med til at starte ungdomsskolen op i Skolegade i Brædstrup. Her gjorde han hurtigt indtryk på den dengang fungerende ungdomsskoleleder i Horsens Kommune, Henrik Meldgaard.

- Jeg synes, det var et scoop, dengang vi fik den lokale landbetjent som ungdomsskoleleder, for det gjorde, at han lærte byens unge at kende på en anden måde. Flemming har en fantastisk god humor, og han er god til de unge. Samtidig er han også autoritær i sig selv, og der har altid været en utrolig respekt om Flemming som person. Jeg tror også, arbejdet i ungdomsskolen har gavnet hans politiarbejde, fordi han har kunne løse mange problemer og konflikter meget gelinde, fordi han kendte byens unge så godt, sagde Henrik Meldgaard.

Det er trist, at han stopper. Der har altid været en stor respekt om Flemming, og jeg tror også, det har haft en stor præventiv effekt, at vi har en landbetjent i Brædstrup. Jeg ved især, at mange ældre er trygge ved det.
Niels Rasmussen, formand for Ældre Sagen
Endnu er der ikke fundet en afløser efter Flemming Bækgaard, og det kan godt gå et stykke ind i 2019, inden der udpeges en ny landbetjent. Foto: Peter Hald
Endnu er der ikke fundet en afløser efter Flemming Bækgaard, og det kan godt gå et stykke ind i 2019, inden der udpeges en ny landbetjent. Foto: Peter Hald

Betal eller i fængsel

Den forhenværende ungdomsskoleleder husker Flemming Bækgaard som en selvstændig, loyal og god samarbejdspartner fra sin tid i ungdomsskolen, men pligtopfyldende og pålidelig er også ord, som man kan sætte på den afgående landbetjent ifølge brugsuddeler Henning Simonsen.

- Jeg synes, det er ærgerligt, at han stopper. Han har altid stillet op, når vi har haft brug for ham, så vi har været rigtig glade for ham, sagde Henning Simonsen, som også kan huske en sjov historie om byens landbetjent.

- Jeg kan huske en dag, han kom ind på mit kontor, og spurgte mig, om jeg ville betale en bøde på 1500 kroner eller en tur i fængsel i Sdr. Omme. Det viste sig, at jeg ikke havde indberettet nogle tal til Danmarks Statistik. Noget jeg havde glemt alt om. Jeg valgte derfor at betale bøden. Det synes jeg var nemmere, men det viser, at Flemming gik op i sit arbejde, sagde Henning Simonsen.

Flemming Bækgaard i snak med sin kollega landbetjent i Ry Vagn Kristensen. Foto: Peter Hald
Flemming Bækgaard i snak med sin kollega landbetjent i Ry Vagn Kristensen. Foto: Peter Hald

Mangler afløser

Der er endnu ikke fundet en ny landbetjent efter Flemming Bækgaard. Det kan godt gå et stykke ind i 2019, inden afløseren er fundet, forlyder det. Det ærgrer tidligere byrådsmedlem og formand for Ældre Sagen, Niels Rasmussen.

- Det er trist, at han stopper. Der har altid været en stor respekt om Flemming, og jeg tror også, det har haft en stor præventiv effekt, at vi har en landbetjent i Brædstrup. Jeg ved især, at mange ældre er trygge ved det. Jeg håber derfor, at der snart kommer en afløser, for byen har brug for en lokal betjent, sagde Niels Rasmussen.

Tid til familien

Hovedpersonen selv ser frem til sit otium, selvom det også er vemodigt at sige farvel.

- Tiden er kommet nu, og det har jeg det egentlig fint med. Jeg har slet ikke lagt planer for mit otium kun, at jeg i den første lange tid slet ingen planer skal have. Så har jeg tid til at køre ture på motorcyklen og være der for familien og børnebørnene, sagde Flemming Bækgaard.

Landbetjent takker af efter 20 år: Byen sagde farvel

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce