Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lægehus lukker for patienter

Tilflyttere til Bræstrup skal ikke regne med at kunne få en lokal læge. Lægerne i byen har mere end nok at se til, lyder det. Modelfoto

Lægehus lukker for patienter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brædstrup - Tilflyttere til Brædstrup må i øjeblikket kigge til de omkringliggende byer, hvis de ønsker en privatpraktiserende læge.

I byens eneste lægehus, Lægehuset Tinggården, lukkede læge Preben Malmros for tilgang af nye patienter i august, og dermed har samlige fire læger i lægehuset lukket for tilgang af patienter.

Ifølge læge Mette Reinholdt Kristensen er lukningen sket på grund af stor travlhed i lægepraksisen.

- Jeg har ingen problemer med at fylde min kalender ud. Jeg har for tiden 1753 patienter, hvilket er en stor mundfuld. Det ligger også væsentligt over landsgennemsnittet for læger, som er på cirka 1500-1600, siger Mette Reinholdt Kristensen.

Ingen lægemangel

Med lukningen i forhold til nye patienter minder situationen i Brædstrup om lægesituationen i Horsens, hvor det i perioder også har været vanskeligt at få en læge.

Den lokale læge mener dog ikke, at situationen er et udtryk for lægemangel.

- Det er nok nærmere et spørgsmål om, hvordan patienterne bliver fordelt mellem byerne. Brædstrup har tidligere taget imod patienter fra Horsens, da lægerne i Horsens lukkede for nye patienter, siger Mette Reinholdt Kristensen.

Løsning trækker ud

Der kan godt gå en rum tid endnu, inden der åbnes op for nye patienter i Lægehuset Tinggården, idet lægehuset har meget travlt med egne patienter.

De lokale læger har for tiden rigeligt at gøre med at overholde overenskomsten med Region Midtjylland om, at der højst må gå fem dage, fra en patient laver en almindelig tidsbestilling, til man skal have konsultation hos lægen.

Regionen åbner automatisk op for tilgangen til en læge, når vedkommende når ned under 1475 patienter, men der kan også åbnes før.

- Der sker jo hele tiden en naturlig afgang af patienter. Folk flytter, og nogle dør. Man kan derfor selv åbne op for nye patienter, når man føler, man har overskud til det. Når man så åbner op, fyldes der ret hurtigt op igen, og det kan godt være ret krævende at tage imod 100 nye patienter, som man ikke kender sygdomsforløbet på, siger læge Mette Reinholdt Kristensen.

Lægehus lukker for patienter

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.