Kunstner fra Sdr. Vissing ser frem til kunstmesse i Horsens

Nej, dette portræt er faktisk ikke malet på en gavl i virkeligheden. Det er Anne Risum, der har leget med motiverne og indarbejdet sit eget portræt af klovnen Hugh W. Brown på en kendt gavl i Aarhus.

Kunstner fra Sdr. Vissing ser frem til kunstmesse i Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anne Risum fra Sdr. Vissing er for fjerde gang med til Rotarys store kunstmesse i Horsens.

Sdr. Vissing: Weekenden 2. og 3. marts byder på den store årlige Rotary Kunstmesse i Fængslet i Horsens, og blandt de 40 kunstnere, der udstiller på messen, finder man Anne Risum fra Sdr. Vissing.

Hun er med for fjerde gang, og hun fortæller, at hun vil tage så mange værker med som muligt.

- Jeg tager det hele med! I hvert fald otte til 10 billeder, eller hvad der nu bliver plads til på min stand, fortæller Anne Risum muntert.

Anne Risum arbejder til daglig derhjemme eller på et værksted i Ry, men i weekenden deltager hun i Rotarys kunstmesse. Arkivfoto
Anne Risum arbejder til daglig derhjemme eller på et værksted i Ry, men i weekenden deltager hun i Rotarys kunstmesse. Arkivfoto

Kunstnerisk leg med gavlmalerier

Anne Risum tager sin nyeste gavlmaleri-serie med. Det er en serie finurlige malerier, hvor kunstneren fra Sdr. Vissing bruger nogle af sine gamle, velkendte motiver og figurer og placerer dem på "fiktive" mur-gavle.

På grund af den fotorealistiske stil, hun arbejder med, kan beskueren hurtigt blive narret til at tro, at Anne Risum har udført rigtige gavl-malerier i fuld størrelse - men det har hun endnu til gode.

- Jeg er opvokset i Brande, og byens gavlmalerier har haft en indflydelse på mig. Det jeg så laver nu, er fiktive gavle. Jeg tager det bedste af alle verdener - en ønske-gavl og et af mine billeder og kombinerer det til et maleri. Mange spørger mig, om jeg har lyst til at lave et rigtigt gavlmaleri. Og kommer der en decideret forespørgsel, vil jeg overveje det seriøst, siger hun.

Et af de nye gavl-billeder er hendes eget portræt af klovnen Hugh W. Brown, som hun har anbragt på en meget berømt gavl i Aarhus, nemlig Vestergade 7, hvor "nej tak til atomkraft"-logoet har strålet i årevis.

Støtte til ildsjæle

Anne Risum holder meget af kunstmessen i Horsens, fordi det er en god lejlighed til at møde et stort og bredt publikum og få hilst på kolleger i kunstbranchen.

- Det er skønt at komme en tur ud af værkstedet, siger Anne Risum, der har det godt med, at overskuddet fra messen går til lokale humanitære formål.

- Og det er nogle ildsjæle, der gør et kæmpestykke arbejde med at arrangere messen - det vil jeg også gerne støtte, fastslår hun.

Kunstner fra Sdr. Vissing ser frem til kunstmesse i Horsens

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce