Kommunen støtter borgerbutik med 176.000 kroner: De er supergode til at få ting i gang

Der var masser af mennesker, da Nim Butikstorv 23. marts holdt rejsegilde for den nye dagligvarebutik. Nu får butikken en håndsrækning fra Horsens Kommune i form af penge til udearealerne. Arkivfoto

Kommunen støtter borgerbutik med 176.000 kroner: De er supergode til at få ting i gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nims nye borgerejede dagligvarebutik får en hjælpende hånd fra mellembypuljen i Horsens Kommune til forskønnelse af udearealer omkring butikken, som forventes at åbne i juni.

Nim: Håndværkerne arbejder i øjeblikket på højtryk for at få Nims nye dagligvarebutik på Præstevænget op at stå, og nu kommer der også en hjælpende hånd fra mellembypuljen i Horsens Kommune. Således har plan- og miljøudvalget på sit seneste møde besluttet at tildele Nim Fællesråd på vegne af Nim Butikstorv ApS 176.062 kroner til forskønnelse af udearealerne til beplantning med mere omkring den nye butik.

Beslutningen blev truffet af et enigt plan- og miljøudvalg, og det var der en god grund til ifølge udvalgsformand Martin Ravn (V).

- Der er mange driftige lokalsamfund i kommunen, men et af dem, der virkelig topper, er Nim. De er supergode til at få ting i gang - lige fra multihallen, udendørsscenen og den nye sti til nu dagligvarebutikken og det grønne areal ved butikken. Nim-borgerne og byens mange ildsjæle har selv været med til at løfte en lang række projekter. Det er imponerende, og det medvirker til, at Nim står stærkt, siger Martin Ravn.

Der er mange driftige lokalsamfund i kommunen, men et af dem, der virkelig topper, er Nim. De er supergode til at få ting i gang.
Martin Ravn (V), formand for plan- og miljøudvalget

Glade for udviklingen

Horsens Kommune har i øjeblikket et særligt fokus på at skaffe bosætning i Nim og arbejder på at skaffe en privat investor, som kan udvikle boligområdet Keldhøj.

Samtidig er kommunen ved at anlægge en venstresvingsbane på Horsensvej ind til den nye butik på Præstevænget, og inden pinse får Hovedgaden og Præstevænget ny asfalt. Det er sammen med midler til forskønnelse omkring byens nye butik med til at gøre Nim mere attraktiv for tilflyttere, mener formanden for Nim Fællesråd.

- Det er igen en fantastik opbakning fra Horsens byråd til at skabe udvikling hos os i Nim. Vi vil gerne præsentere byen flot, og det bliver nemmere med de nye tiltag, så det er vi rigtig glade for, siger Jens Pedersen.

Jens Pedersen er også formand for Nim Butikstorv ApS, og han kan melde, at byggeriet skrider hurtigt fremad, og alt tyder på, at butikken åbner før sommerferien i juni. Han forventer, at der graves ny tank ned i denne uge til byens nye tankstation.

- Der er mange ting i spil i byen for øjeblikket, men vi er kun glade for udviklingen, siger Jens Pedersen.

Kommunen støtter borgerbutik med 176.000 kroner: De er supergode til at få ting i gang

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce