Kendt reolfirma har købt Jølas bygninger på Søbækvej

Reolhansen har allerede etableret lager i den største af Jølas haller. Senere på året flytter hele reolfirmaet ud på Søbækvej. Foto: Peter Hald

Kendt reolfirma har købt Jølas bygninger på Søbækvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Firmaet Reolhansen har købt alle bygninger, der tilhørte maskinforretningen Jøla A/S.

Brædstrup: Firmaet Reolhansen, der i øjeblikket har hovedsæde i Vinding, har nu købt alle de bygninger, der tilhørte den konkursramte maskinforretning Jøla A/S på Søbækvej 2 i nærheden af Brædstrup.

- Ja, vi har købt det hele, men sådan en konkurs tager lidt længere tid, end vi egentlig havde regnet med, så vi har endnu ikke fået en dato på, hvornår vi kan flytte ind. Men vi regner med, at det bliver i november eller december. Der er jo en masse ting, der først skal falde i hak, siger Jens Uffe Hansen, der er indehaver og direktør for Reolhansen.

Reolhansen har til huse på Burgårdevej 9 i Vinding og mangler plads. Firmaet har faktisk i de seneste tre år lejet den største hal hos Jøla, så man på den måde fik mere lagerkapacitet. En overtagelse af alle Jøla-bygningerne var derfor ret naturligt. Købsprisen vil Jens Uffe Hansen ikke afsløre.

I øjeblikket har Reolhansen i alt 10 medarbejdere. Firmaet leverer nye og brugte reoler og reolsystemer især til lager og industri, men også lidt til private.

Dobbelt så meget plads

- Vores koncept er, at vi har alt på lager. Det betyder, at vi har et kæmpelager, og vi har derfor ikke problemer med at fylde den store hal hos Jøla. Desuden har vi to mindre haller her i Vinding. Men vi får næsten dobbelt så meget plads, når vi flytter det hele ud til Jøla. Det bliver rigtig godt for os. Og vi får ikke blot mere plads - vi bliver også mere synlige, og tingene bliver mere rationelle for os, siger Jens Uffe Hansen.

Jens Uffe Hansen overtog ledelsen i Reolhansen efter stifteren Erik Hansen for halvandet år siden.

- Erik Hansen og jeg har kørt parløb nu i seks år, og for halvandet år siden gav han stafetten videre for alvor, men han kommer her hver dag, fortæller Jens Uffe Hansen.

Selv om de to begge hedder Hansen til efternavn og har kendt hinanden i mange år, er de dog ikke i familie.

66-årige Erik Hansen var i mange år elinstallatør i Vinding, hvor han drev Vinding El Service og samtidig solgte lager- og pallereoler. I 2003 valgte han at satse på reolerne og solgte elforretningen.

Kendt reolfirma har købt Jølas bygninger på Søbækvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce