Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Ingen julegave til godsejer: Politiet afviser vejlukning

Den lille skovvej Våbenholmsvej vil også i fremtiden være en offentlig vej, hvor man kan færdes med heste, biler eller andre køretøjer. Foto: Henrik Sandvad

Ingen julegave til godsejer: Politiet afviser vejlukning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Sydøstjyllands Politi mener ikke, der er grundlag for at lukke Våbenholmsvej ved Føvling. Dermed forsvandt det politiske flertal, som var for vejlukningen.

Føvling: Beboere og naboer til Våbenholmsvej ved Føvling fik en tidlig julegave, da teknik- og miljøudvalget tirsdag holdt sit sidste møde. Her skulle byrådspolitikerne tage stilling til en anmodning fra godsejer på Mattrup Gods, Anders Westenholz, om en nedklassificering af Våbenholmsvej fra offentlig til privat vej.

Forinden havde udvalget modtaget 70 indsigelser fra borgere i området samt en enkelt fra Friluftsrådet, men punktet kom ikke til at fylde meget på udvalgsmødet, da Sydøstjyllands Politi kort inden mødet havde afvist, at vejen kan lukkes.

- Da politiet har sagt nej til en lukning, var der ikke mere, vi kunne gøre politisk. Samtidig var der heller ikke noget flertal i udvalget mere, så sagen afgjorde ligesom sig selv, siger Ole Pilgaard Andersen (DF), formand for teknik- og miljøudvalget.

En nedklassificering havde betydet, at Våbenholmsvej var blevet spærret for motoriseret trafik og personer til hest, mens gående og cyklister fortsat ville få mulighed for at benytte den cirka 1,3 km lange skovvej.

Naboer klager i hobetal over lukning af vej
Det her er en kæmpe sejr for de borgere, der bor derude. 
Martin Ravn (V), medlem af teknik- og miljøudvalget

Godt for beboerne

Venstre har under hele sagen været modstander af en lukning af vejen, og derfor glæder partiets gruppeformand og medlem af teknik og miljøudvalget, Martin Ravn, sig over, at sagen nu endelig er slut.

- Det her er en kæmpesejr for de borgere, der bor derude. Jeg mener, at man skulle have lyttet til de beboere, der er i området, noget før i stedet for at fastholde den nedklassificering. Det har i det hele taget været et meget mærkeligt forløb, siger Martin Ravn.

Udvalgsformanden havde imidlertid stadig gerne set, at vejen blev udlagt som privat vej, og han forudser, at det nu bliver vanskeligere for kommuner at nedklassificere veje i fremtiden.

- Jeg mener stadig, at denne sag var oplagt, fordi der kun kører et par biler på vejen i døgnet, men efter politiet har sagt nej, er der ingen grund til at rejse flere sager om nedklassificeringer. Egentlig ser jeg, at der er mange veje, som kunne nedklassificeres, fordi kommunen har forpligtelsen til at vedligeholde vejene, siger Ole Pilgaard Andersen.