Hun passer bibliotek i mini-format

Et nyt bogskab i Grædstrup, som borgere kan give bøger til og tage fra, er blevet en stor succes. Kvinden bag ideen, Hanne Hjortdal, ser til skabet en gang en ugen. Foto: Søren E. Alwan

Hun passer bibliotek i mini-format

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Det bogskab, der blev stillet op i Grædstrup i forbindelse med, at sognet fik 100.000 kroner som Tryg Landsby, er i dag fyldt helt op. Det får kvinden bag til at kalde bogskabet for en succes.

Grædstrup: Det var lidt af et sats, da Hanne Hjortdal i forbindelse med de 100.000 kroner, som Grædstrup Sogn fik som Tryg Landsby, foreslog et bogskab, hvor borgere frit kan aflevere og tage bøger.

- Jeg havde hørt om det i USA og Australien under navnet "Free Little Libraries". Men det var ikke særlig kendt her i Danmark, og der var da heller ikke andre landsbyer her i området, der var med på ideen, da vi foreslog det, konstaterer Hanne Hjortdal, der til daglig arbejder som sprogansvarlig pædagog i en børnehave.

Der kommer ikke bare flere og flere bøger og blade i skabet. Der bliver skiftet ud i de bøger og blade, der er der.
Hanne Hjorth, initiativtager
Tryg Landsby i Grædstrup
  • Som en af fire byer i Horsens Kommune har Grædstrup Sogn i forbindelse med projekt Tryg Landsby fået tildelt 100.000 kroner til at skabe nye initiativer til gavn for landsbymiljøet lokalt
  • Grædstrup har i første omgang valgt at bruge 80.000 kroner på seks forskellige projekter, hvor bogkassen er et af dem, en æblelund ved Grædstrup Kirke, en BMX-bane og en netcafe i Slagballe Forsamlingshus tre andre
  • Bogkassen, der står ved siden af busstoppestedet på pladsen midt i byen, blev indviet ved markedet i Grædstrup først i juni


 

 
Bogskabet i Grædstrup er efter godt en måned fyldt med bøger og blade, der tyder på, at de lokale har fået øje på og bruger skabet. Foto: Søren E. Alwan
Bogskabet i Grædstrup er efter godt en måned fyldt med bøger og blade, der tyder på, at de lokale har fået øje på og bruger skabet. Foto: Søren E. Alwan

Skabet bliver brugt

Men nu har bogskabet, der er lavet af en anden lokal, nemlig Leif Petersen, stået i byen siden først i juni. Og i den tid er antallet af bøger i skabet bare steget støt, så det i dag er fyldt med litteratur i forskellige genrer.

- Der kommer ikke bare flere og flere bøger og blade i skabet. Der bliver også skiftet ud i de bøger og blade, der er der, fortæller Hanne Hjortdal, som frivilligt passer og holder opsyn med bogskabet mindst en gang om ugen.

Opmærksomheden for bogskabet ser endda ud til nu at sprede sig uden for Grædstrup Sogns grænser.

- Vi har fået henvendelse fra en kvinde fra Nim, der ville høre om projektet, fordi hun overvejer at sætte et bogskab op der, fortæller Hanne Hjortdal, der også kan se på Facebook, at der er andre landsbyer, der er interesseret.

Håber det spreder sig

Hanne Hjortdal håber derfor på, at bogskabet ikke bare er kommet for at blive i Grædstrup, men at ideen kan sprede sig til andre landsbyer. For ifølge hende er det en fantastisk måde at skabe sammenhold og læseglæde et sted, der ellers ikke lige har et bibliotek om hjørnet.

- Jeg elsker selv at læse. Så det er da fantastisk, at man på den her måde kan give for eksempel ældre borgere, der ikke lige har mulighed for at komme til biblioteketet i en større by, mulighed for at låne bøger og litteratur i nærområdet og få en mulighed for nye læseoplevelser, smiler hun, inden hun lukker glasruden ind til bøgerne i skabet.

Hun passer bibliotek i mini-format

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce