Hop badeturen over: Der er fundet blågrønne alger i sø

Der er i øjeblikket en høj koncentration af blågrønne alger i Ring Sø ved Brædstrup, og derfra fraråder Horsens Kommune nu, at man bader i søen. Foto: Horsens Kommune

Hop badeturen over: Der er fundet blågrønne alger i sø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Drop badeturen i Ring Sø. Sådan lyder rådet fra natur- og miljøafdelingen i Horsens Kommune, som har fundet blågrønne alger i søen.

Brædstrup: Horsens Kommunes natur- og miljøafdeling fraråder nu folk til at bade i Ring Sø ved Brædstrup.

Koncentrationen af blågrønne alger er i øjeblikket så høj, at vandet ikke er sundt at bade i. Natur- og Miljøafdelingen i Horsens Kommune har derfor torsdag sat skilte op ved søen, hvorpå der står, at badning frarådes.

- Vi tager regelmæssigt vandprøver for at kontrollere kvaliteten af badevandet, og i den forbindelse kigger vi også på, om der er alger i vandet. Det er tilfældet lige nu i Ring Sø, og derfor fraråder vi folk at bade der, forklarer Tommy Krogh Abrahamsen, ingeniør i Horsens Kommune i en pressemeddelelse.

Blågrønne alger kan være så små, at de er svære at se. Hvis der er mange, bliver det dog tydeligt, fordi algerne farver vandet, danner plamager på overfladen eller fnug i vandet. I de tilfælde skal man være opmærksom og undgå at bade i vandet.

- Generelt skal man altid kigge på det vand, man vil bade i og se, om det er klart. Et gammelt baderåd lyder, at man aldrig skal bade, hvis man ikke kan se sine tæer, når man står i vand til knæene, og det er altid godt at rette sig efter, siger Tommy Krogh Abrahamsen.

Da vi har set blågrønne alger i én sø, kan vi ikke udelukke, at de også opstår andre steder, og det vil vi selvfølgelig følge i vores kontroller.
Tommy Krogh Abrahamsen, ingeniør, Horsens Kommune

Kontrollere løbende

Problemet med de blågrønne alger er, at de danner giftstoffer, og derfor kan de i værste tilfælde give en forgiftning, hvis man sluger meget af vandet. Det er dog yderst sjældent, at der sker alvorlige forgiftninger af mennesker. Algerne kan desuden give hudirritationer og udslæt.

De blågrønne alger ses oftere i søer, fordi vandet her indeholder mere næring. Algerne kommer oftest i perioden fra juni til oktober.

Horsens Kommune laver i løbet af sommeren løbende kontroller af badevandet i kommunen.

- Da vi har set blågrønne alger i én sø, kan vi ikke udelukke, at de også opstår andre steder, og det vil vi selvfølgelig følge i vores kontroller. Folk er også altid velkomne til at kontakte os, hvis de ser alger eller forurening i badevandet, lyder det fra Tommy Krogh Abrahamsen.

Han opfordrer desuden folk til at følge den pågældende skiltning - også selvom der måske ikke er synlige alger.

- Selvom man ikke kan se algerne, kan de stadig godt være der i en mængde, så vi stadig fraråder badning. Vi fjerner skiltene, når kvaliteten af vandet igen er tilfredsstillende, siger Tommy Krogh Abrahamsen

Hop badeturen over: Der er fundet blågrønne alger i sø

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce