Hjemstavnsforening klar med populært årsskift

Formand for Brædstrup Hjemstavnsforening, Benny Andersen, er atter en gang parat til at præsenterer et nyt årsskrift. Hvert år bruger mange frivillige mange timer på at få den lokalhistoriske bog på gaden. Arkivfoto

Hjemstavnsforening klar med populært årsskift

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Brædstrup Hjemstavnsforening er igen på vej med sit årsskrift med historiske fortællinger om Brædstrup i gamle dage. I år indeholder årsskriftet et stort tema om Brædstrup Sygehus.

Brædstrup: Brædstrups mangeårige historie bliver endnu engang gjort levende, når Brædstrup Hjemstavnsforening snart igen er på gaden med den lokalhistoriske bog Årsskrift 2018.

Årsskriftet, som i mange år har været en populær julegave i byen, bliver præsenteret ved en offentlig reception torsdag 8. november klokken 16 i Tinghuset, hvor også bogens forfattere vanen tro vil give et kort indlæg om deres bidrag til bogen.

Brædstrup Hjemstavnsforening har udgivet Årsskriftet siden 1987, og hver udgave indeholder artikler om lokale historiske begivenheder, steder og personer.

I år rummer bogen et stort tema om Brædstrup Sygehus. Det er skrevet af tre tidligere overlæger på Brædstrup Sygehus, Asger Amtoft, Aksel Bomberg og Hans Kræmmer Nielsen. Derudover har tidligere klinikchef ved fertilitetsklinikken Finn Hald og afdelingsleder ved Livsstilscenteret Lene Lange bidraget til historien om sygehuset.

I år havde vi muligheden for at fortalt hele historien om byens sygehus, som i en stor periode havde en stor betydning for byen og dens borgere. Derfor synes vi, det var oplagt at få fortalt den historie.
Benny Andersen, formand for Brædstrup Hjemstavnsforening

Sygehus med stor betydning

Brædstrup Sygehus spillede i over 100 år en væsentlig rolle i byen, og det var over en lang periode den største arbejdsplads i Brædstrup. I arsskriftet kan man således læse om hele sygehusets udvikling, lige fra det åbnede i 1893, til den første overlæge bliver ansat i 1946 og til tilbygningen af en ny medicinsk afdeling i 1969. Men især er der fokus på årerne fra 1980 og frem til lukningen i 2011.

- Historien om sygehuset fylder rigtig meget i bogen - nogle vil måske mene for meget, men i år havde vi muligheden for at fortalt hele historien om byens sygehus, som i en stor periode havde en stor betydning for byen og dens borgere. Derfor synes vi, det var oplagt at få fortalt den historie, siger Benny Andersen, formand for Brædstrup Hjemstavnsforening.

Ikke alt handler om Brædstrup Sygehus i årsskriftet, som også indeholder fire andre artikler om historiske perioder og begivenheder. Blandt andet er der også fortællinger om Østjysk Visefestival Brædstrup, som senere blev til Brædstrup Festival.

Årsskrift 2018 kan købes i butikkerne fra fredag 9. november.

Hjemstavnsforening klar med populært årsskift

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce