Her bygges vægge i ren isolering: Lokalt husfirma afprøver grøn byggeteknik

Indehaveren af Hegermann Huse, Brian Hegermann, har kastet sig over byggeri af lavenergihuse. Det er første gang, at det lokale husfirma opfører et så grønt og energibesparende hus. Foto: Henrik Sandvad

Her bygges vægge i ren isolering: Lokalt husfirma afprøver grøn byggeteknik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Byggefirmaet Hegermann Huse samarbejder med Rockwool om opførelsen af et hus på Bredesvej i Brædstrup. Her anvendes en ny byggeteknik med vægge bygget af stenuldsisolering.

Brædstrup: Væk med hulmure og kuldebroer - i stedet er væggene bygget i ren genbrugsisolering.

Det er en del af de mange energiløsninger, som er i det hus, Hegermann Huse er ved at opføre på Bredesvej 1 i Brædstrup. Bygherrerne er Jens og Kirstine Skifter, og Hegermann Huse samarbejder med Rockwool omkring byggeriet. Det er første gang, at det lokale husbyggefirma prøver at opføre et hus, hvor der er tænkt på miljø og energibesparelser hele vejen rundt.

- Det er meget grønt, og det er meget nytænkende på alle måder, men det gør det også sjovt at bygge i forhold til de mere traditionelle huse. Det var faktisk bygherrerne, som foreslog ideen om at bygge et hus med den teknik, og vi sagde ja med det samme. Jeg tror helt sikkert, at det kan blive fremtidens byggeteknik, men de kunder, som gør det nu, gør det mest af hensyn til miljø og klima, da prisen endnu ikke kan konkurrere mod de traditionelle typehuse, siger Brian Hegermann, indehaver af Hegermann Huse.

Det er meget grønt, og det er meget nytænkende på alle måder, men det gør det også sjovt at bygge i forhold til de mere traditionelle huse.
Brian Hegermann, indehaver af Hegermann Huse
Vægsystemet fra Rockwool kom i monduler, som bygningskonstruktør Michael Juul har sat op. Herefter opføres ydervæggen i mursten og en indervæg, og dermed slipper man for hulmurer og kuldebroer i byggeriet. Foto: Henrik Sandvad
Vægsystemet fra Rockwool kom i monduler, som bygningskonstruktør Michael Juul har sat op. Herefter opføres ydervæggen i mursten og en indervæg, og dermed slipper man for hulmurer og kuldebroer i byggeriet. Foto: Henrik Sandvad

Lav varme- og C02-forbrug

Huset på Bredesvej, som bliver på 318 kvm inkl. dobbeltgarage, bliver bygget med vægge i stenulds-isolering, og de naturlige materialer er med til at spare 20 procent C02 i hele husets levetid. Samtidig undgås kuldebroer, og huset bliver så tæt, at det næsten opfylder kravene til et nulenergihus.

Derudover skal stenulden ifølge Rockwool være med til at sikre et godt indeklima, så det holdes koldt om sommeren og varmt om vinteren. Huset får dog tilkoblet jordvarme til at sikre varmen i de kolde vintermåneder.

- Det gør, at huset egentlig bliver selvforsynende med varme. Huset bliver derfor ekstremt billigt at varme op, da jordvarmen kun koster lidt strøm, og når huset først er varmt, holder det også på varmen i lang tid. Med vægge i ren isolering reducerer man samtidig udefrakommende støj 2,5 gange mere end ved traditionelt byggeri, siger Brian Hegermann.

Hurtigere at bygge

Den første del af byggeriet går væsentligt hurtigere at opføre end ved et traditionelt byggeri, da væggene er hurtige at rejse. Soklen til huset blev støbt i løbet af sommerferien, og Hegermann Huse gik i gang med byggeriet i uge 31. Allerede i næste uge begynder murerne at mure ydervæggen op, og det sker cirka tre-fire uger før, end hvis man byggede et traditionelt typehus.

- Vi havde en konsulent fra Rockwool til at hjælpe os i gang i de første par dage, men der gik ikke længe, før vi ikke havde brug for ham mere, da hele konstruktionen er så simpel, at det er let at sætte op. Vi tror, at vi med det her byggeri får nogle gode erfaringer, som vi kan bruge i andre byggerier i fremtiden, siger Brian Hegermann.

Rockwool er stadig ved at introducere de nye vægsystemer i ren stenuldsisolering, som de kalder Rockzero, på markedet, og indehaveren af Hegermann Huse tror på, at konceptet hurtigt kan vinde fodfæste.

- Det appellerer til den grønne forbruger, men også til de kunder, som har brug for ekstra støjisolering i deres hus. Derfor tror jeg sagtens, vi kan se mere af den slags i fremtidens byggerier. Folk bliver også mere individuelle, når de køber hus, og her er der mulighed for at vælge en super grøn løsning, siger Brian Hegermann.

Her bygges vægge i ren isolering: Lokalt husfirma afprøver grøn byggeteknik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce