Håndværk: Skills-konkurrencer er også for blomsterdekoratører

Blomsterdekoratører har sans for det sjove og det finurlige. Her står Trine Von Essen med to muntre påske-dekorationer, som Blomstergården er blevet kendt for. Foto: Peter Hald

Håndværk: Skills-konkurrencer er også for blomsterdekoratører

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Trine Von Essen fra Blomstergården i Brædstrup fik en andenplads ved DM i Skills.

Brædstrup: Håndværksfagene har fået mere prestige i de senere år, ikke mindst takket være de landsdækkende Skills-konkurrencer, hvor unge lærlinge og elever dyster om hæder og priser.

En af de fingersnilde unge, der fik en pris med hjem, er den 20-årige blomsterdekoratør-elev Trine Von Essen, der til daglig arbejder i Blomstergården i Brædstrup.

Trine Von Essen fik en andenplads ved DM i Skills, der fandt sted 6. april i Næstved.

- Det var spændende og lærerigt. Jeg bliver udlært i oktober i år, så jeg kan ikke stille op som konkurrencedeltager ved det næste DM, men jeg vil gerne være med som hjælper, fortæller Trine Von Essen.

- Det er forholdsvis nyt, at blomsterdekoratører også er med i Skills-konkurrencerne. Det er meget lærerigt. Det gælder om at yde sit bedste, og man skal virkeligt bruge sine kreative evner, tilføjer hun.

Flere fik priser
Flere unge lokale lærlinge og elever har udmærket sig ved DM i Skills den 6. april.Ikke mindst fik to unge lokale anlægsstruktører, Julius Erik Nielsen og Mark Carbel Svendgaard, en førsteplads sammen.

De to anlægsstruktører havde 21 timer til at lave en tredelt opgave, som bestod af både belægning og afløbsinstallationer.

Julius Erik Nielsen er i lære hos firmaet Olsens Entreprenør Service i Brædstrup, og Mark Cabel Svendgaard er i lære hos entreprenørfirmaet Jens Jørgensen i Brædstrup.
Trine Von Essen er elev hos Blomstergården i Brædstrup, og her er hun i gang med at komponere en buket. Foto: Peter Hald
Trine Von Essen er elev hos Blomstergården i Brædstrup, og her er hun i gang med at komponere en buket. Foto: Peter Hald

Dekorationer til Pippi Langstrømpe

Blomsterdekoratørerne skulle løse seks forskellige opgaver ved Skills-konkurrencen - blandt andet binde buketter og udsmykke hatte. En af af de mere udfordrende var at arrangere blomster-bordpynt, som om det var til Pippi Langstrømpe!

- Jeg lavede noget, der var vildt og utraditionelt... sådan er Pippi jo. Det var en sjov opgave, fortæller Trine Von Essen.

Hun har været elev siden november 2017, så hun er ved at have en pæn erfaring i branchen.

Og Trine er ikke i tvivl om at hun vil fortsætte som blomsterdekoratør. Om det så skal være i Brædstrup eller et andet sted, har hun ikke afgjort endnu, men i hvert fald vil hun blive i branchen og søge mere erfaring.

- Jeg holder meget af mit fag. Vi møder jo folk i alle situationer - lige fra dem, der skal bruge blomster til et bryllup, og dem, der skal bruge kranse til begravelser, siger hun.

Hun trives på Blomstergården i Brædstrup:

- Brædstrup er en dejlig by. En hyggelig by, hvor alle kender alle. Og jeg synes, at de lokale butikker er gode til at hjælpe hinanden, siger hun.

Privat bor hun i Jelling i en lillebitte lejlighed på 31 kvadratmeter sammen med kæresten Sebastian, der er anlægsstruktør-lærling.

- Man lærer virkelig hinanden at kende, når man bor sammen på 31 kvadratmeter, griner hun.

Trines efternavn Von Essen klinger tysk, og det er det faktisk også:

- Min tipoldefar kom fra Essen i Tyskland. Familiehistorien fortæller, at han kom til Danmark for at hjælpe med at reparere Dybbøl Mølle, siger hun muntert.

Håndværk: Skills-konkurrencer er også for blomsterdekoratører

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Annonce
Annonce
Annonce