Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere

Guldsmed fra Brædstrup udvider sit domæne

Guldsmed Susanne Bagge har gang i sin virksomhed. Om godt en måned udvider hun med butik nummer to. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

Guldsmed fra Brædstrup udvider sit domæne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Guldsmed Susanne Bagge fra Brædstrup overtager broderens forretning i Tørring

Brædstrup/Tørring: Guldsmed Susanne Bagge fra Brædstrup udvider nu sit arbejdsområde. Fra 1. oktober overtager hun sin bror Flemming Bagges guldsmede-butik i Tørring, så hun fremover vil drive to forretninger - dels den nuværende butik på Bredgade i Brædstrup og snart også den anden guldsmede-forretning, der ligger på Jernbanegade 2B i Tørring.

- Min bror Flemming har drevet sin butik i Tørring i 17 år, men han vil prøve noget nyt, og fra på onsdag starter han ophørsudsalg. Den 1. oktober overtager jeg og min mand Alf hans butikslokaler og lejemål. Vi genåbner butikken i Tørring 9. oktober, da vi skal lave nogle ændringer, fortæller Susanne Bagge.

Hun er selv en yderst erfaren guldsmed, da hun har drevet sin forretning "Ure-Gulv-Sølv v. Susanne Bagge" i hele 25 år. Hun kan konstatere, at det går ganske udmærket i branchen, og det er baggrunden for, at hun nu giver sig i kast med endnu en butik

- Der bliver mere at se til, så min mand Alf Kristoffersen bliver min kollega. Vi skiftes til at passe butikkerne i Brædstrup og Tørring, og indtil videre er det planen, at jeg er i Tørring tirsdage og torsdage og resten af ugen i Brædstrup, fortæller Susanne Bagge.

Hun oplyser, at butikken i Tørring bliver ændret ret gennemgribende, og der vil også blive lagt vægt på det nyeste sikkerhedsudstyr.