Vi bruger cookies!

hsfo.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.hsfo.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Gravsten skal sikres mod ulykker: Kirkegård vil undgå farlige sten

Graver Ingelise Thorvaldsen har sammen med de øvrige kirkegårdsansatte haft tralvt med at sikre de mest farlige sten. Foto: Morten Pape

Gravsten skal sikres mod ulykker: Kirkegård vil undgå farlige sten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

På Brædstrup kirkegård er de ansatte gået i gang med midlertidigt at sikre de farligste gravsten mod at vælte for at undgå alvorlige ulykker. Det bliver dog op til gravstensejerne at stå for en permanent sikring af gravstenene.

Brædstrup: - Hvis man kigger på den her sten, står den altså rigtig løs. Nu er den heldigvis ikke stor, så her vil man godt kunne vriste sig fri, hvis den vælter, men man ville få nogle gevaldige skrammer.

Graver Ingelise Thorvaldsen står og rokker med en af de oprejste gravstene på Brædstrup kirkegård.

Netop de oprejste sten på sokkel er de ansatte på kirkegården særligt opmærksomme på i øjeblikket, da Arbejdstilsynet har givet påbud om, at stenene skal sikres.

Påbuddet er kommet efter, at der rundt i landet er blevet registreret en del alvorlige arbejdsulykker, hvor usikre gravsten har været medvirkende årsag til ulykker, hvor både kirkegårdsansatte men også besøgende er kommet slemt til skade. Værst gik det i 2016 på Vestre Kirkegård i København, da en to-årig dreng blev klemt under en gravsten og døde.

Det er os ansatte, der er i størst risiko, hvis der sker noget, idet vi arbejder på kirkegården hver dag.
Ingelise Thorvaldsen, graver Brædstrup kirkegård

Ældre dame slog hovedet mod sten

De alvorlige ulykker har fået Abejdstilsynet til at forlange, at gravstenene skal sikres i hele landet, og det har fået de ansatte på Brædstrup kirkegård til at sikre de mest farlige sten midlertidigt.

På kirkegården er 10 af 179 sten så farlige, at de er blevet sikret med en støttepæl, mens man på kirkegården i Ring har 15 farlige sten ud af 86 gravsteder.

- Det er jo os ansatte, der er i størst risiko, hvis der sker noget, idet vi arbejder på kirkegården hver dag, og vi har også haft episoder med løse sten. For cirka to år siden arbejdede en ældre dame på et gravsted, og da hun lige ville støtte sig til en sten, væltede den, hvorefter hun faldt og slog hovedet imod stenen. Vi har også haft en sten, som væltede af sig selv. Den væltede over i en anden sten, som så knækkede, fortæller Ingelise Thorvaldsen.

Ejernes ansvar

Det er gravstensejerne, der i sidste ende har ansvaret for, at deres gravsten ikke kan vælte til fare for personale og besøgende.

Derfor vil den lokale graver inden for de næste to uger sende breve ud til ejerne af de farlige gravsten.

- Gravstenene kan sikres ved at tappe dem, som er en slags dyvel, man borer ind mellem sokkel og sten. Man kan også vælge at lægge stenen ned på skrå. Det er en væsentligt billigere løsning, og det ser stadigt pænt ud. Det er i sidste ende op til ejerne, hvad de foretrækker, siger Ingelise Thorvaldsen.

Gravsten skal sikres mod ulykker: Kirkegård vil undgå farlige sten

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.